Bondtofte & Co. har kun eksisteret i godt og vel to og et halvt år, og vi er allerede oppe på 13 medarbejdere. De 2 sidste skud på stammen er i den grad med til at gøre det samlede team endnu mere dynamisk og endnu stærkere – især på AdWords og udviklingsdelen.
Nicholas James Ennis
Nicholas har over 15 års erfaring med software udvikling og projektledelse inden for mange brancher, herunder telemedicin, velfærdsteknologi , e-commerce og meget mere. Der findes stort set ikke den opgave, som Nicholas ikke har siddet med når det kommer til softwareudvikling, og derfor er vi også yderst begejstret for, at vi nu kan tilbyde hans ekspertise til vores kunder. Udover kundeopgaver kommer Nicholas til at sidde med forretningsudvikling for Bondtofte & Co.
Mathias Hou
Mathias har flere års erfaring med online markedsføring, og bringer erfaring med sig fra sit tidligere virke som AdWords-konsulent hos SEO service i Kolding. Det er derfor naturligt at Mathias kommer til at sidde med optimering af vores kunders AdWords-konti, samt udvidelse af disse med henblik på at skabe endnu mere succes.
Vi glæder os meget til et godt og langt samarbejde, og til at bringe to nye, stærke kræfter i spil.
Har din virksomhed brug for hjælp til Google AdWords, Søgemaskineoptimering eller måske Facebook-annoncering? Så tøv ikke med at kontakte os!