Uanset, hvor meget Google ændrer ligningen for, hvornår X er lig med den øverste skammel i søgeresultatsiden, er der en række helt basale SEO-fejl, du bare ikke må lave. Her kommer et bud på 5 af disse, som du nu har lavet for sidste gang.
Fejl #1 – Du tror, at brugerne søger, som du selv gør
Søgemaskinerne – og internettet generelt – er drevet af ord. Nogle af disse ord skal bare tillægges mere kærlighed end andre – nemlig dine søgeord.
For hver side, du opretter på dit website, bør du have et eller et par fokussøgeord – søgeord, som af specifikke årsager, er det vigtigste for dig. Disse årsager kan f.eks. være:
- Du ved, via web-analytics, at det er de bedst konverterende søgeord for dig
Eller
- Det er det/de søgeord med den højeste månedlige søgevolumen
Uanset hvad, vil en samling af ovenstående, og måske flere parametre, give udslag i den mest relevante søgefrase for dig og din forretning.
MEN! Lad nu være med at antage, at brugerne søger efter det samme, som du selv gør. Og lad være med at antage, at de fagudtryk, du kender, er dem, brugerne også kender.
Herunder følger et eksempel, så du kan se, hvad jeg mener.
Søgningen herunder består af 2 ord: ”gryde” og ”kasserolle” og er foretaget i Google Trends.
Grafen viser interesse over tid, og skal forstås således:
”Tallene repræsenterer søgeinteressen i forhold til det højeste punkt i diagrammet for det pågældende område og det pågældende tidspunkt. En værdi på 100 er den største popularitet for termen, en værdi på 50 betyder, at termen er halvt så populær, og et resultat på 0 betyder, at termen var mindre end 1% så populær som resultatet på 100.”
Så bare fordi, at de korrekte, tekniske term er kasserolle, er det ikke nødvendigvis det, brugerne søger efter.
Fejl #2 – Du har udviklet et site, der ikke kan indekseres korrekt af søgemaskinerne
En søgeresultatside fremkommer på under et sekund. På den tid når søgemaskinerne at evaluere og trække de specifikke resultater, som de finder mest relevante, fra deres massive indeks.
For at komme med i dette indeks, skal søgemaskinerne have adgang til dit site. Det er dog ikke helt nok. De skal også kunne læse indholdet på det. Der kan være en række af årsager til, at de ikke kan det. 4 af de mest almindelige, i forbindelse med udvikling af website, er:
- Tekst i billeder: Søgemaskinerne kan ikke læse tekst i billeder. Så hvis du f.eks. har siden primære overskrift (H1) implementeret heri, eller anden vigtig information, der danner indholdsgrundlag for siden, vil denne muligvis ikke blive indekseret korrekt.
- Flash: Flash animationer bør du også holde dig til i meget begrænset omfang, da søgemaskinerne kan have store problemer med at fordøje disse.
- Javascript: Selvom Javascript kan være rigtig godt, og tilføre sitet gode funktioner, kan søgemaskinerne altså ikke læse det. Jeg har flere gange siddet med websites, der ikke ranker, og hvor ejerne af disse var helt uforstående over hvorfor. Et nærmere kig viste, at alt indhold blev outputtet i Javascript, hvorfor alle de cachede versioner af sitet, var tomme.
- One-pagers: Websites, der kun har én side. At få lavet et sådant site, er vitterligt at grave sin egen grav. Det kan kun blive et håbløst site, der ikke har en chance for at ranke godt – i hvert fald ikke på mere end et par søgninger. Grundreglen er: jo flere sider, du har publiceret, desto flere søgninger kan du ranke på. Og så er spørgsmålet: Hvor mange søgninger kan du ranke på med en one-pager?
Fejl #3 – Du publicerer ikke nyt indhold ofte nok
Nyt indhold er friskt indhold – og søgemaskinerne elsker det. Forældet indhold, kan være med til at mindske autoriteten for dit website, samt efterlade brugerne med mindre lyst til at komme tilbage og besøge dit website igen. Sker det, giver det udslag i den samlede mængde af User Engagement Data, som er et vigtigt led i SEO.
Nyt indhold er godt af flere årsager. Ikke nok med at det giver en friskhed til sitet, det giver dig også mulighed for at ranke på langt flere søgefraser i søgemaskinerne, og derigennem højne det generelle brugerengagement, hvilket giver et positivt udslag på tværs af hele sitet.
Fejl #4 – Du undgår optimering af TITLE-tag og META-data
TITLE
TITLEs kan være et skelsættende optimeringspunkt. Jeg har flere gange set, hvor afgørende TITLEs kan være – også som enestående optimering. Der kan altså være tale om flere pladsers fremgang, hvis du lægger bare en smule energi i disse.
TITLEs bør altså altid indeholde sidens vigtigste søgeord – og gerne så tidligt som muligt. Derudover er det vigtigt, at du overholder de tekniske krav, der bl.a. er til længden. Google måler i pixels, og dermed på hvor bred TITLE er.
META-descriptions
Modsat TITLEs, er META-descriptions ikke en direkte rankingfaktor. Men det er CTR derimod. Med det mener jeg, at laver du ikke fængende nok META-descriptions, med klare CTA eller andre budskaber, der kan pirre brugerne til at klikke, så får du bare ikke de besøg, der er nødvendige for at opretholde en anstændig Click Through Rate.
META-keywords
Meta keywords er et levn fra fortiden. Engang, for længe siden, tog søgemaskinernes algoritmer disse med i deres betragtning. Det gør de ikke længere. Så ud over, at det kan sløve din side en smule, er den eneste effekt, at du blot afslører overfor dine konkurrenter, hvilke søgeord, du gerne vil ranke på.
META-keywords kan findes i header-sektionen i websitets HTML-kode, og ser således ud:
<meta name=”keywords” content=”her er min sides vigtigste søgerod” />
Du kan tjekke længden på dine TITLEs med dette værktøj.
Fejl #5 – Du fokuserer mere på søgemaskinerne end på brugerne
Selvom SEO er vigtigt, må du ikke glemme dine brugere. Det er dem, der skal fordre Google med en masse dejlig engagement data, som jo gerne skulle være af den gode slags.
Laver du indhold, som ikke engagerer brugerne, risikerer du flere ting. F.eks. en høj Bounce Rate, en lav time on site, få sidevisninger, en lav CTR osv. – alt sammen noget, der vil påvirke dine rankings negativt. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, hvis du laver godt, engagerende indhold.
Med godt og engagerende indhold mener jeg en velskrevet tekst, hvor læserne ikke føler at du har stoppet søgeord ind, så snart du har haft den mindste mulighed. Men godt indhold er også grafisk materiale i form af billeder og video. Især sidstnævnte kan være medvirkende til en markant forøgelse af dine brugers Time on site.
Men hvad så nu?
Efter du har læst dette indlæg, kigget dit site igennem og konstateret at det måske ikke er så godt, som du gik og regnede med, er du nødt til at tage tyren ved hornene, og få det fikset. Der kan ligge en masse benarbejde i at rette gammelt indhold, men tag det som en investering – tro mig, det tiden og pengene værd.
Har du brug for hjælp til noget af ovenstående, er vi ikke længere end et opkald væk. Så kontakt en af vores specialister hos Bondtofte & Co. til en uforpligtende snak.