Tilbage i september sidste år røg jeg ud i det selvstændige liv igen, og det har været fantastisk! Da vi nåede til oktober, var jeg mere end fuldt booket og jeg har sidenhen, prøvet at følge med efterspørgslen. Det har vist sig svært, og jeg har derfor gået med overvejelser i nogen tid omkring det at ansætte en til at hjælpe mig.
Jeg har af flere omgange prøvet at have ansatte under mig, og det var som udgangspunkt ikke noget jeg ønskede at prøve igen. At have ansatte er nødvendigt, hvis man vil have en stor virksomhed, men jeg har ingen ambitioner om at blive en af landets største digitale markedsførings bureauer, jeg nyder at kunne gå til opgaverne med omhu og kende mine kunder. Derfor røg tankerne hurtigt over på, i stedet at få en partner, der ville brænde for kunderne på samme måde, som jeg selv gør det og som både kunne hjælpe mig, men også være med til at trække læsset og føre virksomheden til nye højder. Derudover har jeg længe gerne ville være i stand til at tilbyde en bredere pallette af services, i stedet for kun af beskæftige mig med SEO, Adwords og analyse.
Derfor besluttede jeg tilbage i december måned, at tilbyde min ven igennem snart tyve år, Bjørn Kryger, en rolle som partner i mit selskab Bondtofte ApS. Bjørn og Jeg, har længe gerne ville arbejde sammen og nu var muligheden der. Det blev derfor besluttet at Bjørn skulle starte op hos mig d. 1 februar.
Bjørn har de sidste små fem år, arbejdet med indhold og sociale medier, senest hos det odenseanske bureau Kindly. Han har blandt andet stået for markedsføring og indhold på Facebook for Albani, Royal Beer & Daloon og stået for en stor del af kampagnen ”Tak Rock” for Royal Beer. Bjørn er samtidig ikke ubekendt med SEO, han har nemlig fungeret som underleverandør til mig af flere omgange, i mine forskellige virker.
Ændringen fra Bondtofte.dk til Bondtofte & Co kommer til at betyde, at vi nu er to til at drive virksomheden og virksomhedens kompetencer er blevet udvidet med sociale medier og en klar forbedring af vores muligheder med content marketing. Vi kan nu også tilbyde annoncering på både Google, Bing, Facebook, Linkedin, Instagram og Twitter.
Du kan følge Bjørn på Twitter her og du kan forbinde med ham på LinkedIN her og du kan læse mere om ham på vores om side.
Stor tillykke til jer, det bliver spændende at følge med i.
Stærkt træk at udvide med annonceringsdelen, det virker logisk og som den rigtige vej frem i markedet.
Stort tillykke til jer begge. Det bliver spændende at følge afkastet.
Hej Henrik,
Mange tak :-)