Ta’Cyklen henvendte sig i slutningen af marts måned til os, da de stod overfor den årlige forårskampagne i forbindelse med projektet, Ta’Cyklen Danmark. En opgave som vi, hos Bondtofte & Co., hurtigt takkede ja til og som vi allerede dér vidste, ville blive en sund udfordring og et interessant forløb.
Kampagnen er sat i verden for at få flere danskere til at vælge cyklen på korte ture under 5 km. I den forbindelse er der udviklet en app, der hjælper danskerne med at holde styr på netop dette.
De første skridt
Noget af det første vi i fællesskab gjorde, og som vi i øvrigt altid anbefaler, inden en AdWords-strategi søsættes var, at få kortlagt den gældende målgruppe samt de behov, som Ta’Cyklen havde med kampagnen. For udover app-downloads, var der et klart mål om ikke at være for aggressive og påtrængende – brugerne skulle med andre ord ikke tvinges til at downloade appen.
Hos Bondtofte & Co. anbefaler vi altid et solidt forarbejde, inden aktiviteter med AdWords igangsættes, herunder målgruppedefinering, søgeordsanalyse, websiteanalyse for målretning og især en grundig analyse af, hvilke områder, vi helst skal undgå – det kunne f.eks. være specifikke websiteplaceringer i forbindelse med Display annoncering, eller målretning mod uhensigtsmæssigt indhold via emne-målretning.
For at imødekomme Ta’Cyklens målsætning om at mindske aggressivitet og påtrængenhed, stod det hurtigt klart, at vi måtte anvende frekvensbegrænsning på de opsatte displaykampagner, en frekvensbegrænsning der gjorde, at brugerne maks. så annoncerne 3 gange dagligt, hvilket resulterede i en rigtig god konverteringsrate for disse kampagner, der ellers var tiltænkt som supplement til de mere dedikerede app-download-kampagner.
Kampagnens kerneopsætning
Udover de mere generelle bannerformater og annoncering med disse, benyttede vi 2 andre metoder, til vride markedet for så mange downloads som muligt, inden for de budgetterede rammer:
Universal app kampagner, hvor vi opsatte specifikke app-kampagner, der havde til formål at ramme brugere ud fra relevans gennem demografi, enhed og styresystem.
Search-kampagner, med app download som marketingmål, der havde til formål at ramme de brugere, der via Google Søgning, søgte direkte efter Ta’Cyklen.
Annonceringsperioden og målet
Selve annonceringen igangsatte vi endeligt den 9. april og det fulde budget var i starten allokeret således, at hver kampagne kunne tage den andel, den havde brug for – altså ikke noget med delte budgetter eller gætterier for hvor meget den enkelte kampagne måske skulle bruge. Efter de første 4 annonceringsdage stod det lysende klart, hvordan budgettet skulle allokeres for at nå det fulde potentiale. Det samlede besøgstal blev da også fordelt jævnt ud over annonceringsperioden og ligeledes gjorde det samlede tal for app-downloads.
Den gode målretning, kampagneopsætning og de engagerede brugere, gjorde da også, at resultaterne ikke udeblev – vi nåede med andre ord det foruddefinerede mål – faktisk gik vi mere end 42% over det samlede mål for app-downloads, lidt overraskende fordelt med en lille overvægt til Android brugere.
Konklusion
Uanset hvilken type af annoncering, der skal søsætte, om det er Google AdWords, Facebook eller om der endda er tale om søgemaskineoptimering, er dialogen alfa omega. En god dialog, hvor kunden stiller krav til bureauet og omvendt, vil næsten altid have et vellykket forløb, og det er lige præcis hvad vi oplevede med Ta’Cyklen. De kom til os med en konkret plan, de var 100% bekendt med deres målgruppe, og budgettet var nøje afstemt med de pågældende AdWords aktiviteter. Dermed var grundlaget ellerede lagt, og vi kunne, som professionelt bureau, skære direkte ind til benet og igangsætte et dedikeret annonceringsforløb.
Du kan stadig hente appen, hvis du endnu ikke har nået det.
Har du brug for hjælp i forbindelse med Google AdWords – har du f.eks. en app, der skal promoveres, downloades eller interageres med, så tøv ikke med at kontakte os.