Længe har man kunne få adgang til undervisningsmateriale, certificeringer og eksaminer inden for Googles mange produkter.
Til de mange webside-ejere, rådgivere og analytikere er Googles Analytics-eksamen oplagt for, for det første at sikre, at man gennemgår og kender til de vigtigste aspekter og muligheder ved brugen af Analytics, men også for at man kan bryste sig om viden omkring feltet Analytics. Det er med andre ord en god måde at teste egen viden og kunnen, men også for at fremvise sine færdigheder.
Som annoncør har man muligheden for at blive certificeret og specialiseret i de mange muligheder, som Google AdWords tilbyder. For at opnå certificeringen skal man have bestået AdWords Fundamentals-eksamen, som herefter giver adgang til certificering og specialisering inden for felterne; søgeannoncering, display-annoncering, videoannoncering, mobilannoncering og sidst shopping-annoncering. Her kan man vælge at certificere sig i så mange, man ønsker, men man skal have bestået én for at blive certificeret.
Eksamen i kendskabet til Mobile Sites er forbeholdt udviklere og designere, som arbejder med at sikre optimale løsninger til skabelse, administration, måling og optimering af mobile websites. En evne, der bliver mere og mere vigtig, i takt med at Google såvel som brugere af dit site prioriterer oplevelsen på en mobiltelefon som vigtigt.
Tid til at hæve salgsevnen
Men nu kommer Google med en ny eksamen, der er målrettet de personer, som rådgiver og sælger Googles online annonceringsprodukter. Digital Sales-eksamen er navnet, og som Google selv beskriver det, så er eksamen udviklet til at øge salget hos Googles partnerbureauer. Google vurderer, at man skal bruge 6-8 timer på forberedelse til eksamen, og der er herefter afsat 90 minutter til de 56 spørgsmål, som eksamen dækker over. Temaerne for spørgsmål er meget brede, og spørgsmålene er ikke videre komplekse. Fordele ved at benytte Googles produkter, fakta omkring annoncenetværk, betalingsmodeller og budget samt annoncekvalitet er nogle af de emner, som eksamen dækker over.
Så sidder du med håbet om at blive en god rådgiver i forhold til digitale produkter, og ønsker du papir på din kunnen, så du har nemmere ved at overbevise nye kunder, er der nu mulighed for dette. Der er ingen tvivl om, at Google lancerer denne annonce dels for at gøre rekrutteringsprocessen for sine partnere nemmere, men også for at flere partnere kan komme til at løfte kvaliteten i rådgivningen og salget af Googles mange produkter.
Dit Bondtofte-team er selvfølgelig certificeret
Hos Bondtofte & Co er vi et bredt team af certificerede medarbejdere, som kan hjælpe dig med at skabe online succes – det har vi skam også papir på. Udover at være Google Partner, så har vi samlet set alle de eksaminer, Google tilbyder. Og senest har henholdsvis Tobias Brandt og Luciano Bellacci, som begge er certificeret i AdWords og har Googles Analytics-eksamen, også opnået bestået karakter i den nye Google-eksamen. Du finder information om eksamen her.