Odense by er i rivende udvikling, men det skorter desværre ikke ligefrem med gode konferencetilbud. Lige netop derfor glæder vi hos Bondtofte & Co os rigtig meget til DigitalOdense17, hvor dygtige folk har taget ansvaret på sig og etableret en spændende digital konference.
Vi glædes i disse dage over den store opmærksomhed, som Odenses nye digitale konference DigitalOdense17 får. Programmet er spækket med internationale personligheder, som for alvor viser, at Odense ikke ”bare” er Odense, men en by i rivende vækst, og som syder af talent og ekspertise.
Rigtig godt for Odense
Generelt kan man godt være lidt ærgerlig over, at der ikke sker mere i Odense. Byen rummer så meget, og mulighederne er mange, men desværre forløses potentialet ikke til fulde, men med DigitalOdense 17 er vi godt på vej.
Brems & Co har gjort et stærkt stykke arbejde, og vi tror på, at det er vigtigt med engagerede og dedikerede ildsjæle og virksomheder til at sparke lidt til det fasttømrerede og etablerede. Hos Bondtofte & Co var vi meget hurtige til at booke vores tre pladser ved konferencen.
Spændende talere
Vi ser meget frem til de mange spændende talere, det bliver især spændende at stifte nærmere bekendtskab med social media guruen Brian Fanzo der blandt andet stod for al social media dækning under Super Bowl 2016. Herudover blev han tildelt Top25 Social Business Leaders i 2014 af The Economist Intelligence Unit og blev nomineret til “Periscoper Of The Year” i 2016.
Spændende bliver det også at se og høre når Microsoft er på banen, hvor vi er sikre på, at Mariannes Steensens perspektiv på digital transformation kan give perspektiv og fjerne lidt af den varme luft der klynger sig til termet.
Du kan se programmet neden for eller læse meget mere om konferencen, på den officielle side. Vi håber at vi ses!