Instagram har altid været en svær platform at skabe konverteringer på. Der er ingen naturlig måde at linke ud fra platformen på, og tricket med at ’se link i bio’ er ikke som udgangspunkt en effektiv salgsmetode. Men nu har Facebook/Instagram netop introduceret en ny mulighed, der nok skal resultere i flere konverteringer og køb.
’Endelig…’ — Sådan vil mange webshop-ejere, som arbejder aktivt med Instagram, sige, efter de har læst dette indlæg. For Instagram introducerer nu muligheden for at tagge et produkt på samme måde, som vi på nuværende tidspunkt tagger venner eller personer i fotos. Instagrams brand beror på lækkert indhold og en æstetisk brugeroplevelse, så den nye feature vil ikke munde ud i en vulgær ’KØB NU’-knap.
Sådan virker Instagram Product Tagging
Featuren ligger til gengæld op til, at brugeren selv får mulighed for at researche yderligere om produktet. Lad os derfor opsætte et tænkt brugereksempel:
Frederik ser et lækkert foto, som er postet af f.eks. WolfGear;
— og Frederik er ret interesseret i et produkt på billedet. I dette tilfælde er det en lækker grå sweatshirt til herrer, men det kunne også være en lækker kjole på en runway, et flot møbel eller noget lækkert børnetøj.
Frederik vil gerne vide mere op produktet, så han klikker på det tag, den flotte grå trøje er markeret med. Herefter føres han til en produktbeskrivelse i app’en, som giver mulighed for at se mere eller linke til køb i webshoppen. Forvirret? Så se videoen nedenfor, som viser, hvordan løsningen virker.
Tyve brands har fået lov til at teste den nye funktion, og her er der naturligvis tale om store amerikanske brands som Kate Spade, Abercrombie & Fitch, BaubleBar, Coach, Hollister, J. Crew, JackThreads, Levi’s Brand, Lulus, Macy’s, Michael Kors, MVMT Watches, Tory Burch, Warby Parker, og Shopbop.
Flere features er på vej
Der florerer ydermere veldokumenterede rygter om, at Instagram er ved at teste en listefeature, der giver brugerne mulighed for at gemme produkter og billeder, de finder interessant — på samme måde som det er tilfældet med bogmærke-featuren i din browser. Det vil uden tvivl gøre Instagram til en mere forretningsskabende platform for mange webshops.
Featuren, som går under navnet Instagram Product Tagging, forventes at blive rullet ud på alle sider inden for et par uger. Hos Bondtofte & Co har vi stor erfaring med annoncering på Facebook, Instagram, LinkedIn og mange andre platforme. Har du brug for sparring eller hjælp til at komme i gang, så kontakt os her eller ring på; 60736060.