Et link er ikke bare et link, og når man arbejder med linkbuilding, er det vigtigt at man forstår sig på de forskellige signaler, et link kan videreføre. Helt basalt set findes der tre signaler og det er dem vi kort gennemgår her.
Grundlæggende findes der som sagt tre former for værdier et link kan videreføre: troværdighed, autoritet og popularitet. Et site besidder yderst sjældent kun en af disse faktorer og overfører derfor lidt af det hele, men der er stadig stor forskel på hvilken part der er den overvejende faktor. Dette skal du bruge i dine linkanalyser for at opnå de bedste resultater med dit arbejde.
Popularitet
Popularitetsbegrebet kender vi nok alle sammen til, det var nemlig grundstenen i Googles algoritme og grunden til at Google fik den position, de har den dag i dag. Det var det, der adskilte Google fra alle de andre søgemaskiner, der sloges om positionen som førende søgemaskine dengang.
Popularitet måles i Pagerank, et fænomen vi nok alle er bekendte med og popularitet måles udelukkende på henvisningsanalyser (links), hvem henviser til et givent site og hvor populært er sitet der henviser. Nu mere populært et site er, nu mere popularitet kan det også videresende.
Men man får ikke de bedste søgeresultater udelukkende ved at kigge på popularitet, for popularitet tager ikke højde for emne og troværdighed. Derfor begyndte søgemaskiner at kigge på andre faktorer, for at få mere retvisende søgeresultater og det er også sådan det hænger sammen i dag.
Troværdighed (Trust)
Troværdighed handler om hvorvidt et site er troværdig. Dette måles igennem en lang række forskellige variabler. De primære faktorer er, hvor mange andre troværdige sider linker til det pågældende site, hvor gammelt er domænet, hvem ejer det og hvad er historikken på eventuelle andre domæner, indehaveren besidder? Hvor tæt befinder det sig på seedsites og hvilke sider linker sitet selv ud til.
Der kigges altså i den grad på spamfaktorer, når der tales om trust. Linker du ud til et site, som linker til spam eller andet snavs, så påvirker det også din troværdighed. Der tælles i led, hvor mange led er der fra dit site til nærmeste spamsite. Nu flere led der er, nu mere troværdig er du som afsender.
Emnet er tidligere behandlet i en rapport udarbejdet af Yahoo og Stanford University, oprindeligt var det også Yahoo der introducerede Trustrank konceptet. Du kan læse afhandlingen her: Combatting web spam with Trustrank. Vi ved at Google arbejder med et meget lig koncept, inden for trust.
Autoritet (Relevans)
Ligesom i den rigtige verden gælder det om at være en førende instans inden for et givent emne, før end man betragtes som en autoritet. Det samme gør sig gældende på Internettet og det påvirker dit sitets evne til at ranke inden for et givent emne.
Her kigges der på hvor mange andre sider inden for samme felt, der linker til dit site. Des flere der linker, nu mere autoritær fremstår du. Der kigges på indholdet hvor linket kommer fra og hvor autoritært det site eller den pågældende artikel linket findes i er.
Der findes dem der argumenter for, at Google ikke ser på et sites overordnede emne, men kun på artikelniveau og at det er ligegyldigt om du får et link til din medicinside fra moster Jensens blog eller et link fra en læges blog der udelukkende blogger om dit emne. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Det er sandt, at kigger man kun på popularitet som tidligere beskrevet i dette indlæg, har det ikke noget at sige, men når du er ude efter større autoritet, så giver det selvfølgelig ekstra værdi, at linket kommer fra et site, der har mange artikler om samme emne og fra et site Google har kunne klassificeret som omhandlende det pågældende emne.
Det er næsten umuligt at være en autoritet, hvis man driver et site, der beskæftiger sig med vidt forskellige emner, et eksempel her på kunne være BT.dk, som så til gengæld nyder godt af sin popularitet.
Arbejd med alle parametre
For at opnå det helt korrekt linkmatch, er det vigtigt at du er opmærksom på alle ovenstående elementer og at du arbejder aktivt, med at få links, der kan overføre hver sin værdiform til dit website!