Da Twitter blev lanceret skævede de meget til en af tidens helt store medier SMS, og derfor var antallet af tegn begrænset til 140. Sådan har det været lige siden, hvilket langt de fleste har affundet sig med, og mange sætter stor pris på. Det er ikke her, man skal læse lange analyser af en fodboldkamp, eller hvad en given person nu lige har lagt mærke til i den nyeste episode af Game of Thrones. I hvert fald ikke medmindre, man vil gøre det i en føljeton af tweets, hvilket de færreste af ens følgere nok sætter den helt store pris på.
Fremover vil der stadig ikke være plads til de lange opdateringer, hvor man krænger sin sjæl ud om alt mellem himmel og jord, men mere plads – dét bliver der. I skrivende stund har en række brugere nemlig fået muligheden for at skrive 280 tegn, hvilket naturligvis svarer til dobbelt så mange som det har været muligt indtil nu.
Can’t fit your Tweet into 140 characters? 🤔
We’re trying something new with a small group, and increasing the character limit to 280! Excited about the possibilities? Read our blog to find out how it all adds up. 👇https://t.co/C6hjsB9nbL
— Twitter (@Twitter) 26. september 2017
Den støtste nyhed i mange år
Twitter blev lanceret for 11 år siden, og der er sket meget med platformen siden, alligevel har det været lidt småt med ændringerne på det sidste, og man kan derfor også godt argumentere for, at udvidelse med dobbelt op på tegn, er den største ændring der er sket i lang tid, og det er da også noget, som vil få en stor visuel betydning.
Størstedelen af tweets både skrives og læses på telefonen, og her vil dobbelt så mange tegn fylde en hel del, så det bliver spændende at følge, om det kommer til at have en betydning i forhold til rækkevidde og lignende.
Det er som nævnt kun en række brugere der får mulighed for det i første omgang, hvor Twitter tester det af, og hvornår det rulles ud til alle, er endnu uvist.
Bliver ikke globalt
I lande hvor de ikke bruger bogstaver, som vi kender dem, kommer ændringen dog ikke umiddelbart til at træde i kraft. Twitter har nemlig annonceret, at brugere på japansk, koreansk, og kinesisk ikke vil fordoblet antallet af tegn, da de i forvejen kan skrive meget mere på den begrænsede plads, da deres tegn siger mere end vores bogstaver.
Twitters egne undersøgelser viser eksempelvis, at 9% af alle Tweets på engelsk rammer grænsen på 140 tegn, mens tallet for tweets på japansk er 0,4%, hvilket vidner om, at begrænsningen ikke er det store problem på de kanter.
I dag har Twitter på verdensplan mere end 320 millioner brugere, men hvor Facebook er ekstremt udbredt her i landet, forventes det iflg DRs Medieforskning, at kun omkring hvor 20. dansker bruger Twitter dagligt. Alligevel fylder det meget i mediebilledet, hvilket skyldes at der er mange medier der bruger Twitter, og mange nyheder spredes på mediet. Det er nemlig ikke overraskende meget stort blandt journalister og andre mediepersoner og mennesker der arbejder med markedsføring af forskellig slags.