LinkedIn-annoncering rummer mange flere muligheder, end man umiddelbart skulle tro. For LinkedIn har endelig løftet deres annonceringsplatform til konkurrenternes niveau. Skal du have løftet dit B2B-salg eller målrettet dine budskaber til tidligere besøgende på dit site? Så lad os hjælpe dig med at få succes via LinkedIn.
En fjerdedel af alle danskere har en aktiv bruger på LinkedIn, og ved du bare lidt om, hvem din målgruppe er, hvor de arbejder, hvad de har af uddannelse og hvilke titler de kunne have, ja så har du muligheden for at lave meget relevante og engagerende annoncer til dem.
Mulighederne på LinkedIn er måske ikke lige så mange, som de er med for eksempel Facebook Annoncering, men der er over de seneste opdateringer kommet mange nye teknologier og annoncemuligheder til. Hvis du har lyst til at høre mere om mulighederne, så kontakt os nu.
Skab meningsfuld trafik
På LinkedIn har du mulighed for at lave annoncer med henblik på at skabe meningsfuld trafik til dit site. Først og fremmest handler det jo om, at have målgruppen på plads, men herefter om at eksponere de relevante brugere på bedste vis. Her er der flere forskellige formater, der kan komme i spil, men ikke nær så mange som på Facebook. Helt klassisk er bredformatlinket, mens der også kan anvendes andet billedmateriale. Du kan vælge at sponsorere dit allerede succesfulde indhold ud mod særlige målgrupper. Du kan lave tekstannoncer, og så er der den helt varme grød…
Opsaml relevante leads
Når du ønsker at arbejde med LinkedIn, er det nok fordi, du vil i kontakt med de helt rigtige mennesker og lave forretning med dem. Hvorfor ikke lade de interesserede komme til dig? LinkedIn tilbyder nemlig lead-opsamlende annoncer.
I bund og grund tager du din kontaktformular fra hjemmesiden og præsenterer den direkte på Linkedin, så du gør det meget nemmere for brugerne at vælge dig til. Lead Ads kan derfor bruges til at:
- Generere nye leads
- Skabe nye permissions
- Finde nye samarbejdspartnere
- Skabe nye kunder
Lead Ads er meget effektivt, og vi anbefaler alle vores kunder at kaste sig ud i det. Så kontakt os endelig – vi hjælper dig godt på vej – Måske du nu eksponeres for denne lead ad på LinkedIn.
Lær dine besøgende bedre at kende
LinkedIn har for ikke ret lang tid siden introduceret LinkedIn Insight Tag, som er deres åbenlyse pendant til Facebooks Pixel. LinkedIn Instight Tag giver os muligheden for at annoncere til tidligere besøgende på vores website, men giver også et interessant indblik i de brugere, der har besøgt dit site. Google Analytics viser noget om adfærd, Facebook Pixlen fortæller om interesser, mens LinkedIn Insight Tag giver dig indblik i, hvilke brancher dine besøgende er beskæftigede i, hvilke titler de har, vedkommendes anciennitet, hvilken virksomhed, de arbejder for og meget andet. Det er virkelig værdifulde indsigter, hvis du sælger B2B. Her ses eksempler på de data, der leveres.
Retargeting på LinkedIn
Med LinkedIn Insight Tag har du mulighed for at geneksponere besøgende på dit site i deres LinkedIn-feed. Her kan du benytte dig af enten de klassiske annonceformer og sponsorerede indhold, men det er særlig smart at benytte de tidligere nævnte Lead-ads.
Annonceoptimering
Ligesom med alle andre former for betalt digital annoncering, er det vigtigt kontinuerligt at optimere ens annoncer, for at sikre så høj CTR som muligt. Dette gøres igennem splittest af annoncebudskaber og medier. Der bør testes på begge dele for at finde det perfekte annonceformat i forhold til jeres målgruppe – det kan adskille sig markant fra, hvordan man måske havde forventet, at det burde se ud for at være effektivt.
Segmenteringsmuligheder
LinkedIn byder ligesom andre displayannonceringsformer på en lang række segmenteringsmuligheder. Neden for kan du se et udsnit af de mulige segmenteringsmuligheder på LinkedIn.
- Jobtitel
- Geografi
- Branche
- Jobfunktion
- Virksomhederes størrelse
- Virksomheders navn
- LinkedIn grupper
- Køn
- Alder
- Anciennitet
- Kompetencer
Investeringen værd
At annoncere på LinkedIn kan være en bekostelig affære, og det er ikke her, du skal annoncere, hvis du måler på billig CPM eller CPC. LinkedIn er en unik platform, idet du har muligheden for at annoncere efter titel og virksomhed og de mange andre ovenstående eksempler. Er du skarp på din målgruppe og de beslutningstagere, du skal bringe i spil, så er LinkedIn platformen for dig. Segmenteringen er dog essentielt, og den er vi knivskarpe i hos Bondtofte & Co.
Lad os løfte dit LinkedIn
Vi har stået for mange kampagner på LinkedIn. Vi sidder parat til at hjælpe dig med at komme i gang med LinkedIn annoncering eller forbedre dine nuværende kampagner – udfyld kontaktformularen øverst til højre eller ring direkte på telefon: 70 50 07 24