Google har for efterhånden en rum tid tilbage lukket op for gratis visninger på deres søgemaskine, når kunder søger efter specifikke produkter. Tilbage i april i år sendte de en række mails ud omkring disse gratis produktvisninger. Det, som vi normalt kender som Google Shopping og de såkaldte shopping-annoncer, der for nogle e-handelsvirksomheder er den største udgift indenfor annoncering og måske samtidig også den største indtægtskilde, kan pludselig komme til at koste ingenting for et klik. Det er ganske nemt at sætte op, hvis du ikke allerede har fået det gjort, og du kan læse mere om, hvordan du selv tjekker det i artiklen herunder.
Men skal jeg så helt pause mine normale kampagner?
Det kan måske være tillokkende at pause sine Google Shopping-kampagner, når nu man kan få kliks helt gratis og dermed ikke behøver betale Google for at få besøgende navigeret ind på sin webshop. Men det er ikke helt så sort og hvidt, og du bør derfor lige overveje, om det er den vej, du bør gå, hvis du allerede har aktive Google Shopping-annoncer kørende. Hvis vi skulle komme med det mest konkrete og bedste svar på, om det er en god idé for dig og din forretning, så vil det være, nej. Det korte og helt klare svar er nej. Det ville være som at skyde sig selv i foden, hvis man gik over i den stik modsatte grøft og stoppede sin annoncering – hvis den altså er profitabel. I stedet bør du som annoncør se Googles ”håndsrækning”, hvis man kan tillade sig at kalde det det, som en supplering til dine andre marketinginitiativer.
Hvordan kommer jeg i gang?
Der er flere måder til at komme i gang. Hvis du allerede har en aktiv Google Merchant Center konto med et aktivt produktfeed, så skal du blot sikre dig, at du får aktiveret den nye funktion, så din konto er klar til de gratis visninger. Dette uddyber jeg lidt senere i artiklen her.
Men har du ikke en konto hos Google, skal du først og fremmest få oprettet en Merchant Center konto. Det kan gøres via dette link. Når kontoen er oprettet, og du har valgt at vise dine produkter på Googles platforme og udfyldt alle de nødvendige informationer, så er du klar til at få dine annoncer vist på søgemaskinen. Og så alligevel ikke helt. Fordi det er nødvendigt, at du har et produktfeed, der kan uploades til din nye Google Merchant Center konto.
Dette gøres i dit CMS og er for det meste ganske ligetil, når du blot vil have dine produkter ud på Google. Ønsker du i stedet at forbedre dit Google Shopping-feed, bør du investere i professionel hjælp, hvis du ikke selv har ressourcerne. Det kan gøres vha. respektive tredjepartprogrammer som eksempelvis Wakeupdata eller Datafeedwatch. Alternativt kan det gøres manuelt.
Præcis hvornår disse visninger bliver rullet ud i Danmark, ved vi ikke med sikkerhed endnu. Google skrev i april, at de gratis Google Shopping visninger vil blive rullet ud på verdensplan i løbet af året. Du kan dog godt opleve, at dine visninger fremadrettet ikke kun indeholder betalte annoncer, da tests hele tiden foregår hos Google. I samme meddelelse skrev Google nemlig, at Google Shopping primært vil komme til at bestå af gratis placeringer. Det er jo ganske interessant og for at vende tilbage til tidligere i artiklen ganske tillokkende da at pause sine betalte annoncer.
Sådan sikrer du, at din nuværende Google Merchant Center konto er klar
Det er ganske simpelt at tjekke, hvorvidt din konto er klar til de gratis placeringer.
- Log ind på din Google Merchant Center konto.
- Naviger til ”Vækst” eller ”Growth” i menubaren i venstre kolonne.
- Fold fanen ud og vælg ”Administrer programmer”.
- Kassen med navnet ”Googles platforme” eller ”Surfaces across Google” er den, du skal aktivere.
- Nu er du klar til at få vist produkter ganske gratis.
Du kan læse meget mere om Data- og kvalifikationskrav til at få vist dine annoncer på Googles platforme her.
Vil du sikre dig, at du er klar til at få dine produkter vist ganske gratis på Google, eller ønsker du at få forbedret dit nuværende Google Shopping-feed, så kan du altid kontakte os ved at sende en mail til [email protected] eller ved at ringe på telefon 70500725 og få en uforpligtende dialog.