Betalingsbetingelser
Den månedlige ydelse vil altid være udført ultimo måneden. Ved engangsydelser sker fakturering først ved aflevering af aftalte materiale. Ved faste aftaler forudfaktureres der, hver d. 18 i måneden, med 8-dages betalingsfrist. Alle priser er eksklusiv moms.
Alle løbende aftaler kan opsiges med løbende måned +60 dages varsel!
Support og kommunikation
Vi foretrækker som udgangspunkt at kommunikation, hvad enten det drejer sig om nye opgaver, fejlrettelser eller kompleks support, foregår via e-mail, da vi gerne vil have en skriftlig dokumentation, som er tilgængelig for alle, der er inde over projektet. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser indsendt pr mail inden for en arbejdsdag.
Vi anbefaler at du sender en mail, HVIS du vil i kontakt telefonisk. Vi er travle, og vil gerne have tid til en samtale og mulighed for at planlægge den.
Du kan naturligvis altid ringe i tilfælde af hastesager og nødstilfælde og vi vil tage hånd om sagen hurtigst muligt.
Fortrolighed
Parterne forpligtiger sig til ikke over for tredjepart at afsløre fortrolig information, som direkte eller indirekte kommer i deres besiddelse i forbindelse med nærværende samarbejde.
Endvidere forpligter parterne sig til kun at viderebringe fortrolig viden inden for parternes respektive organisationer, i det omfang det er bydende nødvendigt.
Al dokumentation og historik bevares forsvarligt og bliver på ingen måder delt med andre uden forudgående skriftlig aftale herom.
Force majeure
Hverken udbyder (Bondtofte & Co) eller kunden (begge herefter benævnt ”den ramte part”) er ansvarlig for misligholdelse eller skade, der skyldes lovforskrifter, myndigheds-foranstaltninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, naturkatastrofer, it-nedbrud, angreb fra hackere, computer vira, afbrydelses af strøm, strejker, lockout, boykot og blokade, såfremt den ramte part ikke selv er part i konflikten.
Såfremt en force majeure situation har varet i 30 dage fra den dato, den ramte part har meddelt, at force majeure er indtrådt, er den anden part berettiget til at ophæve Aftalen. I den anledning er den anden part dog ikke berettiget til nogen form for erstatning fra den ramte part.
Overdragelse af aftalen
Udbyder (Bondtofte) og kunde er i tilfælde af omorganisering, omdannelse, selskabsdannelse eller lignende, berettiget til helt eller delvist at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til
Aftalen til den/det enhed(er)/selskab(er) mv., hvori de pågældende aktiviteter fremover skal være placeret.