Ved du, hvad der er godt, og hvad der kan optimeres på dit site? Med en indholdsanalyse fra Bondtofte & Co i hånden står du klar til at gøre din hjemmeside mere skarp og skabe bedre performance. Lad os tage en snak om dine muligheder!
Indholdsanalyse
En indholdsanalyse er en gennemarbejdet og komplet analyse af dit websites indhold. Formålet er igennem analysen at identificere alle svagheder og at vende disse til muligheder. En indholdsanalyse vil gøre dit website mere målrettet, ikke kun mod søgemaskinerne, men også mod de brugere der lander på dit website, og som gerne skal konverteres til købende kunder.
Struktur er vigtigt
Hvordan du har struktureret dit website og dets indhold, er på ingen måde ligegyldigt. Faktisk er det enormt vigtigt at have et optimeret og struktureret website, både i forhold til brugere, men i særdeleshed også i forhold til søgemaskiner. Har du eksempelvis flere forskellige artikler, der omhandler det samme emne, konkurrerer disse sider om, hvilken en af dem der skal være i søgeresultaterne. Dine sider bør i stedet arbejde sammen om at løfte den bedste side op i placeringerne på de søgeord og søgefraser, der matcher det pågældende indhold bedst.
I en indholdsanalyse er der derfor fokus på websitets struktur og den interne linkstruktur, som er det, der binder de forskellige sider på dit website sammen. Samtidig er det den interne linkstruktur, der gør, at Google og de andre søgemaskiner finder og kæder dit indhold sammen med en given søgning. Det er nemlig ud fra din struktur, at de klassificerer dit website, hvad det omhandler, og hvad meningen er med det.
Søgeord og søgefraser skal implementeres på websitet
For at blive fundet på et givent søgeord eller en given søgefrase kræver det, at du bruger de søgeord og de søgefraser, som du gerne vil findes på. Det er ikke nok at optimere brødtekst, sidetitler og meta-descriptions. Interne links og deres ankertekster skal også optimeres. Det samme skal billeder og video. Jo mere optimeret dit indhold er på alle niveauer, des større en chance vil du have for, at dit indhold bliver synligt på søgemaskinerne.
Hvordan performer jeres websites indhold?
SEO er en dynamisk videnskab, og den ændres konstant. For bare få år siden var det ligegyldigt i forhold til Google og de andre søgemaskiner, hvordan dit indhold klarede sig i forhold til de brugere, der stødte på det. I dag bruger Google adfærdsanalyser til at vurdere kvaliteten af dit indhold. Dermed kan Google også vurdere, om dit indhold har sin retmæssige plads på den placering i søgeresultaterne, som det har opnået. Det betyder med andre ord, at det er vigtigt, at dine besøgende får en god oplevelse, når de lander på dit website. Hvis ikke de gør det, kan du være næsten helt sikker på, at den pågældende placering vil falde på sigt.
Derfor vurderes og måles dit indholds performance også i en indholdsanalyse. Her kræves det naturligvis, at der gives adgang til Google Analytics eller et andet statistikprogram. I analysen vil der blandt andet blive kigget på afvisningsprocent, tid brugt på siden, antallet af sider en bruger kommer igennem m.v. Ud fra disse opdagelser vil der blive udarbejdet lister med konkrete optimeringstiltag, der kan forbedre brugeroplevelsen og løfte jeres indhold til nye højder – både over for brugerne, men også på søgemaskinerne!