Domæner
Google og andre søgemaskiner, har stort set altid givet en ekstra fordel til de domæner, der indeholder et søgeord. Fordelen er udelukkende baseret på det der står i domænenavnet. Ville man eksempelvis gerne rangere godt på SEO, ville det være en fordel, at eje domænet SEO.dk. Fordelen er dog ikke længere så nem at få øje på. Årsagen til at Google altid har forudfordelt domæner der var EMD (Exact Match Domains), er fordi de kan være i tvivl om, hvorvidt en bruger rent faktisk søge efter det pågældende website eller om ordet bruges i dets generiske form.
Google er de sidste par år, blevet bedre til at vurdere hvornår der rent faktisk er tale om en navigationssøgning og hvornår der er tale om en bruger, der indtaster en forespørgsel og leder efter det der konkret søges på, frem for et specifikt domænenavn.
Der er stadig en smule fordele i at have sit primære søgeord i sit domænenavn, men det er vigtigt at tage i betragtning, at fordelen kun eksisterer i dens eksakte form. Har du dermed et domænenavn der hedder lån.dk, vil det have en lille fordel, på det præcise ord, lån, men det vil ingen fordele have på eksempelvis ordet forbrugslån. Det er dermed en meget singulær taktik og det bør derfor grundigt overvejes om det ikke er smartere, at få et sigende og spændende domænenavn, der kan dække over alle de elementer, websitet omhandler. Handler ens website udelukkende om en enkelt ting, kan et EMD dog være at foretrække, grundet den lille fordel.
Som udgangspunkt, har et domænes alder intet at sige, i forhold til hvor godt det kan positioneres i søgemaskinerne. Det har i mange år, været en udbredt misforståelse, at ældre domæner per automatik rangerer bedre i søgemaskinerne – men sådan forholder det sig altså ikke.
Der skal dog gøres forskel på, om der ene og alene er tale om domænets alder eller man også inkluderer domænets historik. Hvis du har at gøre med et gammelt domæne, vil der ofte være mange og ældre indgående links til websitet, hvis dette er tilfældet, vil domænet have en betydning for dets rangering, men det skyldes ikke specifikt domænet, men derimod dets linkprofil.
Benævnelser af domænet i artikler eller andre steder på Internettet, kan også være behjælpelig til et domænes synlighed, også selvom det nævnes, uden at der linkes.
Domænehistorik har dermed noget at sige, i forhold til hvor godt et website kan rangere på det pågældende domæne, men det er ikke på baggrund af domænets alder. Der er dermed ingen magisk grænsen for, at hvis et domæne er over 10 år gammelt, så rangerer det bedre end et helt nyt domæne.
Nej – der er ingen fordele i at forudbetale sit domænenavn langt ude i fremtiden. I Danmark er det DK-Hostmaster der håndterer alle domæneregistreringer og her du betaler og bestiller domæner, medmindre du gør det igennem en tredjepart, der registrerer det for dig. Hos DK-Hostmaster kan man ligesom man kan mange andre steder, hvor man kan købe domæner, vælge at registrere domænet mange år ud i fremtiden, eksempelvis fem år, frem for den normale et års periode.
Det er en gammel myte, at en forudbetaling for ens domæne, har en gavnlig effekt på ens placeringer i søgemaskinerne. Logikken der blev brugt til at argumentere for dette, var at Google ville stole mere på et website, de også vidste eksisterede i morgen. Har et domæne en vis historik, går Google ud fra, at et domæne blot bliver ved med at fortsætte dets eksistens, ind til den dag, Googlebot ikke længere kan få adgang til domænet.
Det kan dog være en god idé at forudbetale en del år ud i fremtiden, hvis man vil være sikker på, at man bliver ved med at eje domænenavnet, men på et eller andet tidspunkt skal det fornyes, om det sker hvert år eller hvert femte år er altså udelukkende en administrativ beslutning.
Links
Nej, du skal som udgangspunkt ikke Disavowe links, der er påsat nofollow-attribut. Indsendes links i en disavow-fil, svarer det i praksis til, at der bliver påsat nofollow på det pågældende link. Derfor vil det ikke give nogen mening, at indsende links der allerede er påsat nofollow-attributten. Som udgangspunkt kan et nofollow-link ikke skade dit website, det kan derimod “follow” links fra skadelige kilder (spamsider).
Du kan bruge et program som eksempelvis Ahrefs.com, til at vurdere om et link er påsat nofollow eller ej, du kan også blot kigge i kildekoden på den pågældende side og se om der er påsat rel=”nofollow” på det pågældende link, er dette tilfældet, behøves du med andre ord ikke foretage dig yderligere.
Trust er en af de vigtigste målepunkter for Google. Trust fortæller noget om, hvor meget Google kan stole på dit website. Har du mange indgående links fra sider der er troværdige, vil dit website også blive troværdigt i Googles øjne.
Linker sider som DR.dk og Odense.dk ind til dit website, stiger din trust markant. Nu større kontrol der er med et website, og nu mere stringent det er i forhold til udgående links, nu mere troværdighed overfører et website som udgangspunkt. Statsejede eller på anden vis offentlige sider, besidder ikke overraskende store mængder trust.
Nu mere trust dit website har, nu mindre tilbøjelig er Google til at vurdere, at du arbejder med spam og du kan dermed, slippe af sted med hvad andre ikke kan. Googles lunte er med andre ord, længere.
Et gennemgående link, der vises på alle undersiderne på en hjemmeside. Et sitewide link er ofte at finde i en footer, header eller i en widget-boks.
Problemet med sitewide links er antallet! Har du sitewide links på et site der har over 100.000 indekserede sider, så har du også 100.000 eksterne links med den samme ankertekst. Og det er derfor du skal passe på med denne form for links – undgå dem skal du ikke nødvendigvis.
Optimering af den interne linkstruktur med henblik på at forbedre PageRank. PageRank sculpting er en gammel taktik, der ikke længere fungerer lige så godt som den tidligere har gjort.
Førhen udelukkende man sider, som man ikke ønskede skulle rangere, for at have mere værdi til de sider der var vigtige. Det gør man også den dag i dag, men nu arbejder man i større grad med fordelingen og andelen af links, der peger på de enkelte vigtige URLs.
Intern linkbuilding er en meget vigtig disciplin, som på ingen måder bør negleres. For du kan meget med interne links, både i forhold til dine besøgende men især også i forhold til søgemaskinerne.
Interne links kan sammenlignes med vejskilte, uden vejskilte kan det være svært at finde vej. Og det er netop derfor at du skal sikre dig at både dine besøgende så vel som søgemaskinerne kan finde vej på din hjemmeside.
Du tænker nu måske, at du da allerede har interne links på din hjemmeside i form af din menunavigation og det er da også rigtigt, men disse skilte peger kun meget overfladisk hen på de steder, hvor dit indhold findes. Oftest vil det være til dine kategorier eller overordnede menupunkter og ikke til selve dit indhold og dit indhold er forhåbentligt lige så vigtigt som dine kategorisider, hvis ikke er der noget du skal have kigget nærmere på.
Intern linkbuilding er med andre ord, arbejdet med at oprette og tilpasse interne links og pege dem på vigtige sider, så både søgemaskiner og brugere nemmere kan finde vej til dem, når de har brug for dem. Intern linkbuilding bruges også til at kanalisere den linkværdi et website har tilgængeligt, rundt på websitet. Nu flere gange du linker til en given side, nu vigtigere må den være og nu højere linkværdi har den. Nu højere linkværdi, nu større chance for at rangere i søgemaskinerne.
Et linkkatalog, er et slags online-bibliotek, der også er kendt under navnene webkataloger og indekser. Et linkkatalog er altså en webportal, der indeholder links til andre websites på Internettet. Nogle kataloger er begrænset til forskellige niche-områder, mens andre kataloger har en bred skare af kategorier, hvor igennem man kan finde frem til forskellige websites. Linkkataloger er som ofte opbygget efter en hierakisk-struktur.
Linkkataloger er et levn fra fortiden
Linkkataloger har været benyttet meget i tidernes morgen, til at finde frem til forskellige former for hjemmesider. Efter at søgemaskiner er blevet mere nuancerede og bedre til at finde frem til de hjemmesider, vi som brugere søger efter, har de til dels mistet store dele af deres eksistensgrundlag. Der er i virkligheden ikke mange folk, der starter deres søgen igennem et linkkatalog, der foregår derimod ikke overraskende i søgemaskinerne.
Linkkataloger kan stadig delvist bruges i dit linkbuilding-arbejde
Linkkataloger kan dog stadig benyttes i linkbuilding-arbejdet. Det er som oftest meget nemt, at få tilmeldt sit website til et linkkatalog og få et nyt link, tilbage til ens website. For bare få år siden, var det ikke unormalt, at man kunne se store løft i ens websites placeringer, udelukkende ved at gøre brug af linkkataloger som linkbuilding-taktik.
Sådan fungerer det ikke længere og linkkatalog tilmeldinger, bør derfor kun være en del af dit linkbuilding-arbejde, for at sprede dine links udover en lang række forskellige domæner og IP-adresser. De må ikke være det bærende element, i dit linkbuilding-arbejde.
De fleste blogs giver dig mulighed for at kommentere på bloggens artikler. Det sker i kommentarfeltet, hvor du i de fleste tilfælde vil have mulighed for at indtaste dit navn, din e-mail og dit website. Det betyder, at du kan benytte kommentarer til at bygge indgående links til dit website.
Desværre er kommentarlinks blevet misbrugt i en sådan grad, at kommentarlinks nærmest er synonymt med linkspam. Men sådan behøves det bestemt ikke at være, for du kan faktisk arbejde med kommentarlinks som en vigtig del af din positionering online. Det er bare vigtigt. at du tager dig tid til at lave gode og indsigtsfulde kommentarer, hvor du bidrager med noget positivt til samtalen og ikke bare skriver en ligegyldig kommentar så som ”Godt indlæg” eller ”Fin artikel, den vil jeg bruge i fremtiden”.
Det omvendte af et nofollow-link. Men – der er faktisk ikke noget der hedder et dofollow link. Betegnelsen dofollow link er opstået i forbindelse med det meget omdiskuterede nofollow-link, hvis der findes en linktype der hedder nofollow, må dets modsætning være dofollow ikke sandt? Forkert – et dofollow link, er blot et almindeligt link og det hedder derfor bare et link.
Et artikelkatalog er et online katalog, hvor du kan tilmelde dine artikler. Meget ofte er disse kataloger imidlertid præget af meget dårligt skrevne artikler uden nogen form for substans. Idéen med artikelkataloger er sådan set god nok, desværre så spammere muligheden i dem, stort set fra barnsben af, hvilket har gjort at de alle dage har været oversvømmet med overoptimerede SEO-artikler med masser af udgående links.
Hvis du har rodet lidt med blackhat/grayhat SEO, har du sandsynligvis også allerede prøvet at autosubmitte artikler til hundredevis af artikelkataloger. Artiklerne behøves de fleste steder slet ikke at være unikke, og man kan slippe af sted med at poste autogenererede artikler.
Det vil sige artikler, der er sammenblandet på forskellige måder og hvor blot få ord er ændret, så de fremstår unikke. Denne slags artikler er forfærdelige at læse, men det er alligevel den slags, der præger langt størstedelen af de fleste artikelkataloger.
For en del år siden, da det stadig var muligt at finde kvalitetsartikler, var der en anden finesse ved artikelkatalogerne. Det skete nemlig ofte, at ens historier blev bragt på andre websites, som ønskede ”gratis indhold”. Her blev artiklerne ofte stående med links, og det var derfor en rigtig nem måde at tilrane sig en masse indgående links på.
Den dag i dag, er artikelkataloger noget du skal passe på med at bruge i dit linkbuilding-arbejde. De er i realiteten en slags offentligt tilgængelige splogs (Spamblogs).
Når man arbejder med linkbuilding er der også risikoer forbundet, især hvis du bevæger dig i de grå områder og absolut hvis du er ude i de sorte. Linkstraffe er ikke noget nyt fænomen og har således været en del af Googles algoritme i mange år.
Der er på nuværende tidspunkt kommet en langt større fokus på linkstraffe, efter at Google lancerede deres Penguin update og dette skyldes naturligvis at langt flere nu har måtte føle hvordan det er, at blive straffet for sin linkbuilding. Linkstraffe har dog som sagt været en del af Google i mange år.
Der findes en lang række forskellige linkstraffe, som et website kan blive ramt af, mest kendt er Googles Penguin, der den dag i dag, er en aktiv del af deres algoritme og som kører realtime. Det betyder at du bliver ramt hurtigere af en linkstraf, hvis du er udsat, men du kan også komme hurtigere ud af den igen.
En ankertekst eller anchor text som det også kaldes, er den tekst du markerer og gør til et aktivt link. En ankertekst bør fortælle brugere og søgemaskiner, hvad de kan forvente at finde, hvis de klikker på linket – ankerteksten bør derfor være beskrivende og forklarende på en og samme tid.
Søgemaskiner som Google lægger megen vægt i de ord eller sætninger, som er markeret som linkets ankertekst. Ligesom at ankerteksten fortæller brugere, hvad de kan finde ved at klikke på linket, observerer og bearbejder søgemaskiner også de ord og sætninger, der indgår i ankerteksten.
Søgemaskiner bruger ankerteksten til bedre at forstå, hvad det der linkes til omhandler. Indeholder en ankertekst ens primære søgeord for den pågældende URL der linkes til, vil dette have en meget gavnling effekt, på placeringen i søgeresultaterne, på netop dette ord eller den sætning, som ankerteksten bærer.
Ankertekster bruges både internt på hjemmesider, eksempelvis igennem links i en menustruktur og links i indhold, widgets mv. men bruges også til eksterne links. Google stoler som udgangspunkt mest på ankertekster, der kommer fra eksterne websites, dette skyldes at en tredjepart bekræfter hvad indhold omhandler, frem for at det er sideejeren selv.
Ahrefs.com er et linkanalyseværktøj, der på overfladen, minder meget om andre linkanalyseværktøjer, men Ahrefs.com har ligesom alle andre linkanalyseværktøjer sine fordele og ulemper. Ahrefs.com er et rigtig godt værktøj, til at analysere på danske linkprofiler, da deres indeks er stort i skandinavien.
Ahrefs.com benytter deres helt egen bot og deres eget indeks, indekset opdateres hvert 30 minut og 30 minutter efter, har man som bruger adgang til det friske indeks. Dette er langt hurtigere end mange andre værktøjer, som for eksempel Moz.
Ahrefs.com består af en værktøjs pallette som inkluderer en så kaldt Site Explorer, præcis som vi kender det fra Majestic, Moz og andre linkanalyseværktøjer. Site Exploren er det primære element i Ahrefs værktøjskasse, men Ahrefs tilbyder også en række andre nyttige funktioner så som keyword-tracking, søgeordsanalyseværktøj og meget mere.
Ahrefs.com er som udgangspunkt det mest populære backlink-værktøj i Danmark.
Når to sider linker til hinanden, anbefaler begge websites hinanden og det kan lede Google til at tro at der er tale om et aftalt linkbytte for at manipulere søgeresultaterne. Engang virkede den slags ganske fornuftigt og det gjaldt i alt sin enkelthed bare om at bytte så mange links som muligt. Sådan fungerer det ikke den dag i dag.
Gensidige links pålægges en meget lille værdi, det vil derfor alle dage være bedre for dig, hvis du kan få et envejs link, på denne måde opfatter Google ikke at der er tale om en reel relation og det er derfor en uvildig stemme og det er den bedste stemme du kan få!
Meta-beskrivelser
Meta-beskriver er den tekst, som bliver vist i søgeresultatet, når du har søgt på noget specifikt. Teksten bliver vist under selve hjemmesidens URL på Google, og kan være en kort beskrivelse af hjemmesidens indhold. Grundlæggende kan du selv bestemme, hvad der skal stå i din meta-beskrivelse. Det er dog vigtigt, at det har en relevans for den hjemmeside, den er sammenkoblet med. Dvs., at det er vigtigt at lave meta-beskrivelser til alle dine undersider, som kan findes på Google. Dette vil jeg dog komme nærmere ind på senere.
Betydningen af meta-beskrivelser kan være omdiskuteret, da meta-beskrivelsen ikke har direkte indflydelse på din placering på Google. I stedet skal betydningen af meta-beskrivelsen ses ud fra mulighederne, der er ved at bruge meta-beskrivelser til ens sider. Hvis du ikke selv skriver din meta-beskrivelser, udvælger Google selv noget tekst fra siden, og bruger det som meta-beskrivelse. Dette vil du helst undgå, da det ikke altid er den bedste tekst, Google vælger at bruge.
Når du skal skrive en tekst til din meta-beskrivelse, er det vigtigt, at du holder din meta-tekst til 156 anslag. Hvis du overskrider 156 anslag, er det Google, som selv skærer i din tekst.
Et andet godt råd til meta-beskrivelsen er at fjerne datoen fra teksten, hvis den ikke har nogen relevans for forbrugeren, da den er med til at tage plads for din tekst.
Det anbefales også at inkludere dit søgeord i meta-beskrivelsen, da den bliver highlightet, og er med til at tiltrække opmærksomhed.
Selve teksten i din meta-beskrivelse skal ses som en salgstekst, hvor du har mulighed for at sælge dit produkt. I denne henseende er det vigtigt, at du ikke lover mere end du kan holde. Prøv ikke at sælge noget som du ikke kan tilbyde, da det kan give en dårlig forbrugeroplevelse, hvis forbrugeren ikke har samme oplevelse af hjemmesiden, som der står i din meta-beskrivelse.
Som nævnt tidligere er det vigtigt at lave meta-bekskrivelse til alle ens undersider, som bliver vist på Google. Det kan være med til at give en god forbrugeroplevelse, da man undgår, at Google går ind og finder et tilfældigt stykke tekst på din underside.
Meta-beskrivelser bliver også vist på mobiltelefoner
Hvis din hjemmeside oplever mest trafik igennem mobilbrugere, skal du huske at have fokus på visningen af meta-beskrivelsen fra en mobiltelefon. Dette skal ses ift., at meta-beskrivelsen bliver forkortet i mobilform. Her anbefales det, at man holder sin meta-beskrivelse til 95-105 karakterer. Man kan opleve, at karaktererne forkortes yderligere, hvor det dog afhænger af, hvilken mobilmodel der anvendes.
Et andet godt råd, som man kan tage med videre, hvis man oplever mest trafik fra smartphones, er at inkludere ens telefonnummer i meta-beskrivelsen. Dette giver forbrugeren mulighed for at ringe til dig eller din virksomhed, ved at klikke på dit mobilnummer direkte i meta-beskrivelsen. Det gør muligheden for direkte interaktion større, da flere undersøgelser viser, at mobilbrugeres tålmodighed er langt mindre ift. computerbrugere.
Sidetitler
TITLE-tags indtastes og/eller indsættes i de enkelte websiders header-sektion. Denne information står ikke frit tilgængelig på siden, men ses eksempelvis øverst i dit faneblad, når du står på den pågældende side. Herudover benyttes title-tagget af søgemaskiner som titler til resultater, i de organiske søgeresultater. Sidetitlen er med andre ord, titlen for den enkelte side og bør opfordre brugere til at klikke, samtidig med at den bekræfter, hvad den pågældende side omhandler.
I de fleste CMS-systemer, er der et felt på de enkelte sider, der hedder meta-titel eller title, udfyldes denne, indsættes titlen som oftest korrekt i meta-koden, af CMS. I almindelig HTML-kode, ser sidetitler ud som vist neden for. Det er også sådan, at dit CMS bør formatere dem, i din kildekode.
Koden for et title-tag, ser ud således:
Alle hjemmesider indeholder en sidetitel, som bliver vist i topbaren på din browser og direkte i Googles søgeresultater. Til forskel fra meta-beskrivelser har dine sidetitler stor betydning for din placering på Google, da Google vurderer dine sidetitler ift. placering. Det er derfor vigtigt, at dine sidetitler er udarbejdet på den helt rigtig måde, så Google vurdere dem positivt, og placerer dem højt i søgeresultatet.
I selve sidens kodning, ser TITLEs således ud:
Når du skal udarbejde dine sidetitler, er det vigtigt, at søgeordet indgår i din sidetitel. Søgeordet skal helst stå så tidligt som overhovedet muligt i sidetitlen, da Google vurderer ordene ud fra deres placering i denne. Sørg derfor altid for at placere det specifikke søgeord først i din sidetitel.
Længden af sidetitlen på de enkelte sider har også stor betydning, da Google enten forlænger teksten med flere ord, hvis den er for kort, eller afskærer teksten, hvis den er for lang. Derfor skal du nøje overveje, hvilken tekst der skal stå i din sidetitler. Til forskel fra meta-beskrivelser vurderer Google ikke sidetitlen ud fra anslag, men i stedet ud fra pixels. Google viser 512 pixels af sidetitler, og det er derfor ikke antal af ord eller bogstaver, som har betydning. Det er i stedet, hvor meget de enkelte bogstaver fylder i pixels. Det anbefales, at man ca. bruger 58 tegn. Dermed er man på den sikre side.
I arbejdet med ens sidetitler er det vigtigt at lave unikke sidetitler til alle ens undersider, da det som tidligere nævnt har betydning for placeringen på Google. Det er derfor vigtigt at arbejde med sidetitler på alle undersider på ens hjemmeside, da de vil blive placeret bedre af Google.
Som et sidste råd på vejen kan et “call to action“ indgå til sidst i din sidetitel, da det giver en god brugeroplevelse, fordi folk har mulighed for at klikke videre ind på din hjemmeside. Der vil derfor være større mulighed for salg eller trafik på den pågældende hjemmeside.
Sidens TITLE trækkes ud fra et bestemt sted på jeres websider, kaldet TITLE-tag. Alle søgemaskiner understøtter dette tag.
Sidens TITLE er som regel ikke direkte synlig for brugerne. Den vil dog typisk vises i de fleste browsere, som vist på billedet. Dog er fanen ofte for lille til at vise hele sidens TITLE, hvorfor det kræver, at man holder musen over fanen for at se det hele.
Sidens TITLE er et af de vigtigste tekst-elementer, hvis ikke det vigtigste. TITLE påvirker rankings på 2 måder:
- Alle søgemaskiner belønner at søgeordet er brugt i sidens TITLE. Så for at rangere godt på et søgeord, er det vigtigt, at søgeordet nævnes her – gerne så tidligt som muligt i TITLE – hvis muligt, som det allerførste ord.
- Sidens TITLE er vist som det klikbare element i søgeresultaterne. En god TITLE vil uden tvivl generere flere klik og dermed højne CTR (Click Through Rate) som ligeledes danner grundlag for bedre rankings.
Derfor er de to vigtigste opgaver, i forhold til formatering af en sidetitel:
- At skrive det udvalgte søgeord, så tidligt som muligt, i sidens TITLE
- At skabe en god TITLE, der inspirerer brugere til at klikke på netop jeres resultat frem for de andres.
Søgeord
Selvom fokus på repetition af eksakte keywords for længst er et overstået kapitel i professionel og seriøs søgemaskineoptimering, er det stadig essentielt at kende de vigtigste søgeord før man skriver sine webtekster. De vigtigste søgeord er ikke blot de termer som flest personer søger på, men også de som konverterer bedst og i sidste ende skaber det største mersalg. I dette kapitel zoomer vi ind på keyword research og deler de værktøjer, vi selv bruger til at udarbejde detaljerede og omfattende søgeordsanalyser.
Der er rigtig mange værktøjer og metoder til, hvordan man finder de rigtige søgeord til det indhold, som du skal til at skrive og dermed udgive på jeres website. Du bør overveje følgende.
Spørg dig selv
Først bør man spørge sig selv om, hvordan brugerne sandsynligvis vil søge efter jeres nye indhold. Prøv med andre ord, at sætte dig i brugernes sted – hvad ville du søge efter? Lav en liste med alle de søgeord, du kommer i tanke om – både synonymer, variationer og fejlstavninger.
Spørg dine kollegaer
Du kan med fordel spørge dem omkring dig, hvad de ville søge på i en given situation. Måske kan de komme med synonymer eller variationer, som du ikke selv havde tænkt over. Typisk vil personer i salg- og managementafdelinger have en rigtig god forståelse for, hvad brugere søger efter for at udtrykke deres behov.
Spørg kunder
Du kan også spørge kunder, hvis muligheden byder sig, hvordan de ville søge i Google hvis de skulle finde XXX (XXX værende jeres søgeord). Tilføj også disse forslag til arket.
Brug Google Keyword Planner
I Google keyword planner også kaldet søgeordsplanlægning, kan du tjekke, hvor mange månedlige søgninger, der er på hver ord/sætning.
Brug Google Trends
Google Trends er et simpelt stykke værktøj, som du kan bruge til at teste et eller flere søgeord for at klarlægge, hvilket af dem der søges mest på.
Husk, at der ikke er ét specifikt facit på, hvilke(t) søgeord, der er de rigtige. Der vil altid være en vis mængde af gætteri involveret, hvorfor disse værktøjer skal være med til at gøre jeres gæt så gode, som overhovedet muligt.
Målet med en søgeordsanalyse er altså:
- At finde relaterede søgeord, som størstedelen af jeres målgruppe er tilbøjelige til at søge på, når de søger efter netop det indhold, du er ved at udgive.
- At finde søgeord der ikke allerede er målrettet mod, fra en anden side på jeres website.
- Det er klart bedst, hvis du ikke målretter mod samme søgeord fra flere sider. Dette vil gøre, at de konkurrerer mod hinanden i Google, som typisk kun vil vise et af resultaterne alligevel. Det er bedre at målrette mod forskellige varianter af søgeordet, da det kan øge den samlede synlighed i søgemaskinerne.
Søgeordstæthed eller keyword density er en procentmæssig faktor, beregnet ud fra, hvor mange gange søgeordet nævnes, set i forhold til det samlede antal ord, som artiklen indeholder. Er der f.eks. 1.000 ord i artiklen, og søgeordet nævnes 100 gange er keyword density 10%.
Der er ikke en magisk formel for, hvad keyword density bør være. Denne bør derfor behandles som en rettesnor og det bør være den logiske tankegang, der afgør, hvornår artiklens formulering, set i forhold til søgeordet, er naturlig.
Der findes flere gode plugins til at undersøge dette. Det bedste er at benytte et plugin direkte i browseren, som dette, til Google Chrome: https://chrome.google.com/webstore/detail/seoquake/akdgnmcogleenhbclghghlkkdndkjdjc
Her kan man få et samlet overblik over alle ord i artiklen, hvor mange gange det nævnes og den individuelle tæthed for ordet. Programmet tillader endvidere at filtrere på enkelte søgeord eller sætninger for en mere specifik dataindsigt.
Spam
Negativ SEO er en taktik der går ud på, at ødelægge et websites SEO-fundament og dermed påvirke dets placeringer i søgeresultaterne negativt. Negativ SEO er samtidig en ulovlig aktivitet. Negativ SEO går ud på, at man skaffer en meget stor mængde indgående links til det website, man ønsker at påvirke negativt. De links der peges over på websitet, vil være direkte skadelige links, links som søgemaskiner som Google hurtigt og sikkert klassificerer som spamlinks. Formålet er at få Google til at tro, at det er websiteejerne selv, der prøver at manipulere med søgeresultaterne. Det kan derfor munde ud i en straf fra søgemaskiner som Google, det er denne proces, der fjerner websitets synlighed.
Negativ SEO har altid eksisteret, men blev meget udbredt, da Google lancerede deres Penguin linkspam algoritme, der aktivt straffer websites for dårlige links. Tidligere så Google og de andre søgemaskiner blot bort fra dårlige links og lod være med at tælle dem med, i den samlede linkvurdering. Det ændrede sig med et, ved lanceringen af Penguin. Sidenhen har Penguin gennemgået mange ændringer og den dag i dag, er Penguin algoritmen en fast del af den primære algoritme hos Google, Hummingbird. Penguin er samtidig blevet mere granulær i den måde, den straffer et website på. Derfor er negativ også blevet en sværere disciplin at udføre, end det var tilfældet i de tidlige Penguin-dage.
En doorway side er en side der er optimeret i forhold til et specifikt søgeord eller en søgefrase. Når Googlebot kommer ind på siden, ser den kun denne side. Men en rigtig besøgende, vil lande på siden og blive redirected videre til en helt anden destination. Der er altså tale om en form for cloaking, du viser søgemaskinerne et, men sender dine besøgende videre til noget andet. Dette kan sættes op med simple redirect regler i din htaccess i kombination med user-agents.
Det var netop dette der fik BMW bannet i Googles søgeresultater, tilbage i 2006. De brugte en kombination af doorway sider og cloakede sider, til at forøge deres trafikniveau markant. BMW fjernede naturligvis siderne med det samme da de blev bannet af Google og de blev senere på året igen optaget i Google. Hvis det samme sker for dig, skal du dog ikke regne med at få samme behandling som BMW fik.
Tekst og indhold
Søgemaskiner som Google og Microsofts Bing vurderer tekster på websites ud fra en række nogenlunde veldefinerede parametre, som indgår i den samlede algoritmiske vurdering af et website. I de følgende afsnit forklarer vi de væsentligste parametre, som det er vigtigt at have i baghovedet når man forfatter tekster til internettet.
Tekstens kvalitet
Ligesom søgemaskinerne vurderer et websites kvalitet ud fra dets hastighed og i nogle tilfælde også strukturen i den kode, det er stykket sammen af, indgår webteksternes kvalitet også som en parameter i det samlede vurderingsgrundlag. Derfor er det vigtigt at alle webtekster er kørt igennem en stavekontrol, så antallet af slå-, grammatik-, og stavefejl minimeres så meget som muligt. Der er megen tvivl om hvorvidt dette parameter vil veje tungt nok i algoritmen til at gøre en egentlig forskel, men et fejlfrit sprog smitter også af på de fysiske besøgendes vurdering af websitet, og det er derfor rentabelt at sætte ind her.
Tekstens relevans
For blot få år siden var det en almindeligt anerkendt teknik, at optimere sine webtekster ved at gentage de vigtigste søgeord mange gange gennem teksten. Vi må fra starten advare mod at benytte denne teknik, da især Google på det seneste er begyndt at devaluere websites, der rummer indhold med en uforholdsmæssig høj keyword density.
I dag er det blevet en anelse mere kompliceret og tidskrævende at optimere sine webtekster, da søgemaskinerne i højere grad benytter sig af avancerede semantiske algoritmer, der minder meget om de vurderingsparametre, vi selv bruger til at vurdere tekster. Hvor søgemaskineoptimering af tekster før ofte resulterede i en dårligere oplevelse for fysiske besøgende, er det i dag fuldstændig modsat.
Det bunder i at søgemaskinerne nu aktivt går ind for og krediterer webtekster, som ikke blot gentager det centrale keyword, men bevæger sig omkring det og skriver ’i et univers’. Herunder er et eksempel på dette, hvor det vigtigste søgeord er “call to action”:
” Der findes ikke noget standardsvar, men alligevel er der nogle råd, som jeg har oplevet fungerer godt. For det første skal dit Call to Action være synligt. Hvis du vil have folk til at besøge din webshop eller tilmelde dit nyhedsbrev, så placer eksempelvis tilmeldingslinket i en fremhævet boks. For det andet skal dit Call to Action være kort, præcist og have værdi for kunden – fx ”tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en gratis e-bog”.
Ovenstående er blot et eksempel. Det centrale keyword i ovenstående tekst er call to action, men for at ’skrive i et univers’ og på den måde optimere teksten til søgemaskinernes semantiske analyse, er også en lang række relaterede keywords nævnt. Ved at kombinere det centrale keyword med en række begreber og fag ord fra samme ’univers’, får søgemaskinerne det indtryk, at teksten er af høj kvalitet og ikke mindst værd at stole på.
Semantisk analyser oversat til almindeligt dansk betyder at man analyserer en given tekst eller et givent ord for dets betydning, og dets sammenhænge med andre beslægtede og relaterede ord. Indenfor webtekstoptimering er semantisk analyse søgemaskinernes mest prominente vurderingsteknik, og den er på et overordnet plan delt op i to konkrete teknikker:
LSI eller Latent Semantisk Indeksering har egentlig ikke nogen særlig relevans til indholdet på websites, men handler i højere grad om at udføre den samme analyse af sammenhænge på website-niveau. Et eksempel kunne være at to cirka lige stærke websites linkede til en produktside på en webshop, hvor man kan købe et helt specifikt produkt.
Det ene link kommer fra et website med information om plæneklippere og det andet kommer fra et website med information om det relevante produkt, og LSI medvirker til at linket fra det sidstnævnte website vurderes som værende stærkest – det er simpelthen mest relevant.
Den del af den semantiske analyse som vurderer indholdet på et website kaldes LSA. Søgemaskinerne forsøger at efterligne den menneskelige logik, ved at matche forskellige keywords med deres relaterede og beslægtede termer i gigantiske databaser. Resultatet er en ’karakter’ – en grad af relevans til forskellige centrale keywords – som indgår i den samlede vurdering af websitet i søgemaskinerne. Man optimerer sine webtekster til LSA ved at sørge for at skrive varieret og bruge mange beslægtede termer og fagord, hvor det er muligt.
Ikke altid. For at opnå høje placeringer i Google, er det nødvendigt at udarbejde ikke bare godt men rigtig godt indhold, men det er ikke nok, til at opnå de gode placeringer i mere konkurrenceprægede markeder.
Det er dog en forudsætning, for at opnå topplaceringer. Udover godt indhold, kræver det dog også indgående links til det indhold, som du gerne vil have til at rangere. Ligegyldigt hvor godt et stykke indhold du får udarbejdet, vil der næsten altid være andre der har lavet sammenligneligt indhold, af lige så høj eller sammenlignelig kvalitet.
Derfor vindes det afgørende slag, ud fra mængden og kvaliteten af de backlinks, der peger ind på dit indhold, kontra dine konkurrenters indholds indgående links.
Godt indhold vinder ikke placeringer i søgemaskinerne, hvis det ikke støttes op af eksterne links. Eksterne links fungerer i søgemaskiner, som en anbefaling og uden eksterne anbefalinger, opnår godt indhold ikke gode placeringer. Du kan læse meget mere om links og linkbuilding her.