Hvordan finder dine kunder dig? Og på hvilke søgninger? Med en søgeordsanalyse i hånden står du stærkt overfor dine kunder; du forstår, hvordan de søger, og du ved, hvorfor de søger. Skal vi ringe dig op for en snak om dine muligheder?
Søgeordsanalyse
En søgeordsanalyse giver den nødvendige indsigt i, hvordan en målgruppe bruger søgemaskinerne til at finde et website, dets produkter eller services. Jo mere der vides om målgruppens søgeadfærd, des mere præcist kan den rammes, både via søgemaskinerne, men også når besøgende lander på websitet.
Bruger du de samme ord, som dine kunder bruger, når de søger efter dine produkter eller services? Hvis ikke, er chancen for, at dine kunder finder dit website, tæt på at være lig med nul. Din målgruppe bruger højst sandsynligt mange forskellige søgeord og søgefraser, når de søger efter det, du tilbyder via søgemaskinerne. Valget af de helt rigtige søgeord og søgeordsfraser er derfor afgørende for, om arbejdet med SEO bliver en succes eller en fiasko.
En søgeordsanalyse er fundamentet i SEO-arbejdet
Eftersom du bygger hele din SEO-investering op omkring de søgeord, du vælger, er de i princippet fundamentet i dit SEO-arbejde. Derfor er det umådeligt vigtigt, at du får lavet en grundig analyse, der påpeger præcis hvilke søgeord, der skal arbejdes med, og hvordan konkurrencen er på dem.
Søgeord skal konvertere
Der findes tre former for søgninger
Der findes tre forskellige former for søgninger: informationssøgninger, transaktionssøgninger og navigationssøgninger.
Informationssøgninger
Størstedelen af alle søgninger på søgemaskiner er informationssøgninger. Som navnet antyder, er det brugere, der søger information. Faktisk udgør informationssøgninger næsten 80 % af alle de søgninger, der foretages.
Selvom informationssøgninger ikke er direkte transaktionsrelaterede, kan du, ved at være til stede når dine kunder er i informationssøgningsprocessen, påvirke dem til at foretage en transaktion hos dig. Det kan godt være, at de ikke køber med det samme, men du vil være ”top of mind” hos dem, hvis du har leveret den information, de ønskede at finde. Arbejdet med at konvertere dem, der foretager informationssøgninger, til betalende kunder er det, der i populær tale kaldes for ”content marketing”.
Transaktionssøgninger
Transaktionssøgninger dækker over alle søgninger, hvor brugeren ønsker at foretage en handling. Dette kan være et køb i en webshop, men det kan også være at udfylde en kontaktformular eller at booke en service. Transaktionssøgninger udgør ca. 5-10 % af alle søgninger og er selvsagt den mest eftertragtede form for søgning. De kan bestå af enkeltstående søgeord, men ofte er der tale om almindelige søgeord kombineret med handlingsorienterede tillægssøgeord som ”køb” eller ”bestil”, der danner længere søgeordsfraser. Jo mere specifik en søgning er, des større er chancen for en transaktion.
Navigationssøgninger
En navigationssøgning er, når en bruger indtaster navnet på en hjemmeside eller søger på en service eller ydelse ved navn. Brugeren har altså en forudbestemt intention om at finde en specifik side. Du har nok selv prøvet at søge efter hjemmesider, hvor du i forvejen var bekendt med hjemmesideadressen. Det kan i mange tilfælde være hurtigere at taste hjemmesideadressen direkte i Googles søgefelt, ikke mindst fordi Google finder den pågældende side, selvom du taster forkert. Dette er ikke er tilfældet, når du selv indtaster adressen i navigationsbaren på din browser.
Google forstår ikke altid hensigten bag en søgning
Det er ikke altid, at Google forstår brugernes hensigt bag en given søgning. Derfor kan søgeord, der umiddelbart er transaktionsbaserede, blive opfattet som informationssøgninger af Google. Dette er vigtigt at forstå, fordi måden du angriber de forskellige søgeord på ikke kun afhænger af hensigten bag, men også af hvordan Google forstår dine søgeord.
Tror Google, at en bruger foretager en informationssøgning, vil de gerne vise lange og informative artikler. Hvis din webshop således tilbyder det produkt eller den service, der søges på, men i stedet har en kort og præcis salgsoptimeret tekst, vil chancen for, at du bliver fundet på de pågældende søgeord, være meget lille. Der er med andre ord stor forskel på, hvordan man optimerer en side til et givent søgeord.
Generiske søgeord eller longtail-søgeord
Der er stor forskel på, om der arbejdes på det, der kaldes longtail-søgeord, eller det der kaldes generiske søgeord. Generiske søgeord er søgeord, der er meget brede af natur. Et eksempel på dette er ”mobiltelefoner”. Brugere, der søger på ”mobiltelefoner”, søger meget bredt, og de er derfor sjældent særlig langt i deres købscyklus. Anderledes forholder det sig med longtail-søgeord. Et eksempel inden for samme kategori er ”Køb Nokia 9800”. Her er brugeren meget længere i købsprocessen, idet en specifik model er udvalgt, og idet der er en intention om at foretage en transaktion. Chancen for, at denne bruger ender med at købe, er med andre ord meget høj!
Semantik er en vigtig del af søgeordsudvælgelsen
Det er ikke kun vigtigt at kende de søgeord, brugerne benytter, det er også vigtigt at kende til semantisk relaterede søgeord – dvs. søgeord der ofte forbindes med det primære søgeord. Semantisk relaterede søgeord kan øge relevansen af din side over for Google, men også over for brugerne. Korrekt brug af semantisk relaterede søgeord kombineret med valget af de rigtige primære søgeord er det, der danner grundlaget for en perfekt optimeret landingsside!
Hvad du får, hvis du bestiller en søgeordsanalyse her
- En gennemarbejdet analyse med alle de søgeord, du bør være synlig på.
- En prioriteret liste over dine vigtigste søgeord baseret på deres potentiale. Potentialet vurderes ud fra deres nuværende placering, konkurrencen på dem, deres relevans, typen af søgeord og antallet af søgninger på det pågældende søgeord.
- Søgeord opdelt efter type af søgeord og/eller søgefrase.
- Semantisk relaterede søgeord.
- Content marketing-idéer ud fra de søgeord, der er fremhævet i analysen.