Facebook Instant Articles er dit nemme greb til at sikre dine Facebook-brugere en god oplevelse med dit site. Og du behøver ikke tabe pusten over det tekniske setup — det hjælper vi dig med. Udfyld formularen og lad os ringe dig op.
Både du og Facebook ønsker at give jeres fælles brugere så god en mobiloplevelse som muligt. Og netop derfor tilbyder Facebook Instant Articles til dig. Facebook Instant Articles giver en lettilgængelig og hurtigt loadende mobiludgave af din hjemmesides indhold — det kræver blot, at du sætter dit site og din Facebook-side op til det.
Ligesom Google AMP-sider, så ligger fremtidens forretning i den gode mobile oplevelse med dit brand. Det tager ifølge Facebook gennemsnitligt 8 sekunder at loade et eksternt site via Facebooks mobil-app. Det er rigtig lang tid at lade den besøgende vente, og det giver i bund og grund en dårlig brugeroplevelse — og det ikke et godt signal for dig at sende. Men med Instant Articles loader Facebook selv din nyhed ind i deres miljø, og herfra kan de tilbyde den lige så hurtigt, som de gør med alt andet indhold. Dit indhold bliver altså ligeså hurtigt, lige så flot og lige så flydende som resten af brugerens Facebook-oplevelse.
Hvordan virker Instant Articles?
Man kunne godt frygte, at man som udgiver nu skulle til at kopiere sit indhold til Facebook for at opnå muligheden for at tilbyde Instant Articles. Men nej, Facebook vil godt hjælpe dig noget af vejen, og vi kan herefter hjælpe dig helt til målstregen. Det kræver en opsætning til Instant Articles i din Facebook-sides indstilliger, og så kræver det en opsætning af RSS-feed, hvor indholdet kan hentes med HTML5-markup. Mange af de større CMS-systemer vil løbende tilbyde plugins, som kan hjælpe dig på rette vej, og WordPress har f.eks. allerede et Instant Articles Plugin klar.
Når først din historie er udgivet på dit site, trækkes den via RSS-feed ind til din Facebook Instant Articles-sektion, og så ligger den klar til at blive udgivet til dine Facebook-følgere.
Inkluder 360 graders video og fotos i din kommunikation
Med grafisk materiale i 360 grader får du virkelig din bruger ind under huden. Det kom som en kæmpe mobilsucces, da Facebook lancerede 360 graders video, og glæden var mindst lige så stor, da de introducerede 360 fotos til alle brugere — men nu, hvor man også kan inkludere 360 graders indhold i Instant Articles – har du mulighed for at koble virkeligt interagerende indhold til din online kommunikation.
Derfor skal du bruge Instant Articles:
- Hurtig oplevelse til brugeren
- Lækker præsentation af dit indhold
- Flydende præsentation overfor brugeren
- Bedre deling via Facebook
Lad os komme i gang med Instant Articles
Vi kan godt forstå, hvis du allerede nu føler dig klar til Instant Articles — vi bruger det faktisk allerede selv på alle vores artikler. Det er ikke en stor operation at forberede dem, men det kræver, at du holder tungen lige i munden, og det er vi verdensmestre i. Så lad os sætte det op for dig. Tag fat i os på [email protected] eller 60736060.