Google har meddelt, at de er begyndt at udbygge deres mobile-first indeksering til flere websites. Denne udrulning er dog i første omgang kun for websites, der følger best practise for mobile-first indeksering, annoncerer Google.
Det er første gang, Google har bekræftet, at de flytter et stort antal websites til den omfattende mobile-first indekseringsproces. Google udtalte i oktober sidste år, at et begrænset antal websites allerede var flyttet over, men med den nye udtalelse er det meget tydeligt, at processen med mobile-first indeksering i større målestok allerede er begyndt.
Google siger, at de vil underrette webmastere og website-ejere om, at deres websites bliver migreret til mobile-first via mobilmeddelelser i Google Search Console. En sådan meddelelse ser således ud:
Google udtaler desuden, at
“website-ejere vil se en markant forøget gennemsøgningshastighed fra Googlebot smartphone. Derudover vil vi vise mobilversionen af sider i søgeresultater og Google-cachelagrede sider. “
Hvad er mobile-first indeksering?
Mobile-first indeksering handler om, hvordan Google gennemgår dit website. Google har dermed kun et indeks, og måden hvorpå Google gennemsøger, opretter og præsenterer dette, vil fremadrettet være baseret på en mobile-first oplevelse.
Til at gengive resultatsider, har Googles crawler-, indekserings- og rankingsystemer typisk brugt desktopversionen af en sides indhold. Dette kan forårsage problemer for brugere, der søger via mobilen, hvis der er stor difference i desktop-versionen kontra mobilversionen. Mobiel-first betyder med andre ord, at Google bruger den mobile version af siden til indeksering og rangering – på den måde kan Google – efter eget udsagn – bedre hjælpe brugere (primært de mobile), med at finde hvad de leder efter.
Er du i tvivl om, hvilke elementer, der skal prioriteres i forbindelse med optimering til mobile-first, har Google publiceret et detaljeret dokument om netop mobile-first indeksering. Du kan læse dette her. Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp til at blive mobile-first-ready, så tøv ikke med at kontakte os.