Tyndt indhold og Google Panda
Reglen er: mindst 300 unikke ord på alle sider, du ønsker indekseret i søgemaskinerne og som dermed må antages at være en del af den samlede SEO-strategi. I 2011 lancerede Google ”Panda algoritmen”, der havde til formål at identificere og bortfiltrere indhold af dårlig kvalitet, herunder både tyndt- og duplikeret indhold. ”Panda” har i den grad ændret tilgangen til, hvordan vi arbejder med webtekster den dag i dag og tvunget os til at skrive nutidigt, unikt og ikke mindst til at skrive endnu mere med brugerne in mente. Ikke nok med, at ”Panda” devaluerer den pågældende sides værdi – den devaluerer også hele domænets samlede kvalitet.
De 3 regler
Hvilken af de 3 regler, du bør vælge, afhænger i den grad af, hvem du spørger. Der er da også fordele ved hver af dem, men igen er formålet med indholdet også her afgørende for, hvad du bør vælge af fremgangsmåde. Lad os tage et lidt dybere kig på hver af de 3 håndteringsmåder.
Opdatering af eksisterende indhold
Fremgangsmåden med at opdatere og udvide eksisterende indhold afhænger meget af volumen. Jo større dit website er, desto sværere er det at identificere tyndt indhold, og desto mere vil der formentlig være af det. Tyndt indhold kategoriseres ud fra følgende punkter:
- Artikler på under 300 ord
- Artikler med overforbrug af søgeord (keyword stuffing)
- Artikler med spammy links
- Artikler med skjult indhold (dog ikke fold-ud bokse)
- Duplikeret indhold
Selvom indholdet reelt er ”tyndt”, kan det sagtens ranke godt i søgemaskinerne. Årsagen til dette kan f.eks. være, at der er mange, stærke links ind til indholdet og at indholdet trækker meget trafik og dermed danner rammen for en positiv mængde af brugerengagementsdata.
Derfor er det vigtigt at man som redaktør spørger sig selv, hvilket formål det enkelte stykke indhold har og om indholdet stadig er relevant for brugerne. Derudover er det vigtigt, at indholdet løbende tjekkes i Google Analytics for at identificere om det stadig driver trafik til sitet, og i hvilket omfang det bidrager til den samlede mængde af user engagement data.
Ud fra ovenstående vil du også lettere kunne afgøre, om det er en af de 2 andre løsninger, du skal vælge.
Redirect og fjernelse af indhold
Du har måske lært, at man aldrig bør fjerne indhold. Det er til en vis grad korrekt, men faktisk er der tilfælde for indholdet måske bør fjernes – det kunne f.eks. være i forbindelse med duplikeret indhold, auto- eller brugergenereret indhold. Dog er der helt sikkert flere ting der taler for at redirecte eller erstatte indholdet frem for at fjerne det. F.eks. hvis:
- Artiklens indhold ikke længere er korrekt (opdater)
- Indholdet/produktet/ydelsen er ikke længere tilgængelig (redirect)
- Indholdet passer ikke længere ind i virksomhedens ånd (opdater)
- Kontaktinformation ellers lokation ændres for virksomheden (opdater)
Selvom 404 er den korrekte svarkode for forespurgt indhold, der ikke er tilgængeligt og dermed ikke kan returneres til brugeren, skaber det dårlig SEO-karma. Lad os antage, at du har en super relevant artikel, der omhandler noget højaktuelt. Denne artikel/nyhed bliver omtalt og linket til af TV2 og Børsen. Når nyhedseffekten fordamper vælger du at slette artiklen fra dit website. Hvad sker der med linkværdien fra TV2 og Børsen? Den går tabt.. Derfor anbefales det som regel altid, at der opsættes et permanent (301) redirect til det erstattende indhold, nærmeste kategori, eller som sidste udvej til forsiden.
Noindex
Med et noindex-tag er det muligt at forklare til søgemaskinerne, at den pågældende side, ikke skal tages med i deres indeks. Vær dog opmærksom på, at søgemaskinerne stadig crawler siden og dermed også følger links, der ikke er tagget med ”nofollow”.
Der kan være en markant fordel i at benytte noindex. Det er nemlig sådan, at websitets linkværdi stadig ”flyder” gennem sider med noindex, via interne links. Dog ikke, hvis linksne på siden med noindex er tagget med nofollow.
Det kan være gavnligt at benytte noindex på sider, der som sådan ikke er en del af den overordnede SEO-strategi. Det kunne f.eks. være på sider som Cookie- og privatlivspolitik eller sider der i sagens natur er tynde, som f.eks. sider med kontakt- eller lokationsinformation.
Monitorer jævnligt
Tyndt indhold kan være en svær størrelse, og selve håndteringen af det ligeså. Derfor er det meget vigtigt, at man jævnligt monitorerer. En forkert beslutning med f.eks. redirect eller noindex kan få store konsekvenser for den samlede user engagement data og dermed rangering i søgeresultaterne.