Rigtig mange virksomheder, der har brug for at være synlig i søgemaskinerne, lægger deres totale tillid i bureauer – enten fordi de ikke selv ved, hvordan de skal håndtere opgaven, eller fordi de simpelthen har for travlt med administrative opgaver, kundepleje og virksomhedsudvikling i det hele taget.
Det er stadig ganske få virksomheder, der har nedsat en dedikeret SEO-afdeling til at varetage SEO-arbejdet, som dækker over alt lige fra teknisk optimering af websitet, til linkbuilding, optimering af brugeroplevelse, udarbejdelse af nyt indhold (tekst, billeder og video), samt analyse af markedet, hvad angår konkurrenter, brugeradfærd og ikke mindst søgeord.
Når man stiller det sådan op, kan man egentlig godt forstå, hvorfor mange virksomheder ikke selv magter at håndtere opgaven. Derfor er det kun godt, at vi og mange andre bureauer står klar til at hjælpe.
Desværre er det ikke alle virksomheder og bureauer, der passer sammen – og sådan er det bare, men som udgangspunkt ligger ansvaret hos bureauet, hvorfor der er en række krav, du kan og bør stille. Det er nemlig de krav der afgør, om du har valgt det forkerte SEO-bureau.
I denne artikel vil jeg forklare, hvilke krav, du bør stille til dit SEO-bureau, og hvornår du som virksomhed bør råbe vagt i gevær og overveje at finde et andet bureau til at varetage din markedsføring i søgemaskinerne.
#1 Bureauet stiller ikke krav til dig, som virksomhed
Selvom det naturligvis er dig som virksomhed, der bør stille de essentielle krav, skal du forvente, at bureauet på samme måde stiller krav til dig. Der er naturligvis forskel på de krav, I stiller til hinanden.
Mens du stiller krav til aftalen som helhed, herunder placeringer, ROI, kommunikation og rapportering, bør bureauet stille krav til dig om at f.eks. levere dine upåvirkede bud på søgeordslister og segmenter.
Et bureau bør ikke lægge skjul på, at det trods alt er dig, der kender forretningen bedst og dermed allerede ved, hvilke produkter der sælger bedst, hvilke brugere der rent demografisk konverterer bedst og ikke mindst i hvilke dele af landet, disse befinder sig. Det er ikke sikkert, at du kan give alle svarene, but if you don’t ask – you’ll never know!
Andre ting, du også må forvente at bureauet spørger om, afhængig af opgavernes omfang er:
- Adgang til dit websites backend/CMS
- Adgang til din web-analytics
- Adgang til Search Console
- Evt. adgang til sociale konti
Stiller dit bureau ingen spørgsmål om ovenstående, kunne det tyde på, at de ud over at være mere eller mindre ligeglade, har nogle relativt automatiserede processer omkring SEO-arbejdet, især når det kommer til Linkbuilding. Disse processer kan i værste fald være med til at skade dit website og dermed din organiske tilstedeværelse i søgemaskinerne.
2# De kommer ikke med forslag til forbedring af dit website
Når vi snakker om SEO, er det dit website, der er din virksomhed. Det er websitet, der er 100% i fokus. Det er websitet, der skal rangere i søgemaskinerne, og det er derfor websitet, der konstant skal forbedres – både on-site og off-site.
Med det in mente må du forvente, at dit bureau ofte kommer med forslag til forbedringer der omfatter emner som:
On-site
- Indhold: omfanget af indhold på sitet, om indholdet er godt nok og om teksten på de enkelte sider er lang nok. Derudover også TITLEs, META-descriptions og brugen af overskrifter (H-tags)
- Arkitektur: Selve websitets opbygning, herunder omfanget af duplikeret indhold, tilstand for URL’er, hastigheden og ikke mindst den mobile brugervenlighed.
Off-site
- Links: Er dine links gode nok, som de er nu? Skal der evt. fjernes links og hvordan skal den fremadrettede Linkbuilding-strategi være.
- Social omtale: Vi ved at social omtale allerede nu tæller, og at delinger mentions og link herfra er vigtigt, og uden tvivl kun bliver endnu vigtigere med tiden. Derfor bør dit bureau tage dette område seriøst.
Med andre ord, hvis dit SEO-bureau ikke spørger ind til eller beder dig om at rette bestemte ting på dit website, har du med stor sandsynlighed valgt det forkerte.
Useriøse SEO-bureauer gør ofte ikke meget andet end at bygge en mængde af links ind til dit website, krydse deres fingre og håbe på det bedste.
Seriøse SEO-bureauer vil derimod kigge på alle parametre, lave et grundigt scan af dit website, og dermed sørge for, at der er det bedst mulige, tekniske udgangspunkt, inden Linkbuilding-arbejdet startes op.
#3 De nægter at give dig en indsigt i det arbejde, der er lavet, og den effekt det har
Linkbuilding-arbejdet især kan være svært for dig som virksomhed, at få en grundig indsigt i. Det kan ligeledes være svært at få et overblik over, hvordan det går med placeringerne i søgemaskinerne, hvis ikke disse monitoreres af dit bureau. En sidste afgørende ting, der kan være svær at få indsigt i, er din analytics-data. Du kan naturligvis sagtens logge ind og kigge, men ved du hvor du skal kigge, hvordan den skal forstås og hvilke tidsintervaller du bør kigge på?
Hos Bondtofte & Co. har vi udviklet vores eget rapporteringssystem, der kan generere brugerdefinerede rapporter, præcis om kunderne ønsker eller som vi anbefaler. Lad mig forsøge at gennemgå systemet, og dermed hvordan vi hos Bondtofte & Co. mener, at transparens i arbejdet bør se ud, og hvordan det gavner både os og vores kunder.
Vores rapporteringssystem ligger på http://rapport.bondtofte.tools/ hvortil kunderne får deres egen dedikerede adgang. Herunder er der 4 områder, de kan følge med i:
Søgeord
Sammen med kunden har vi funden frem til en lang række søgeord, som hver især er prioriteret. De vigtigste søgeord (prioritet 1) kan stjernemarkeres og let filtreres ud i målingerne.
Den første del af søgeordene viser et lagkagediagram over placeringsfordelingen over alle søgeord:
Eksempel:
Den næste visning under fanen ”søgeord” er placeringsudvikling. Denne giver kunden et overblik over hvordan de ligger placeret på de forudbestemte søgeord, samt hvorledes udviklingen har været for disse. Det er også her, at brugerne kan filtrere de vigtigste søgeord ud, og se historisk data for disse.
Eksempel:
Links
Den næste fane dækker over links. Links er næsten altid en del af planlagte SEO-strategi for vores kunder, og derfor er det vigtigt, at både de og vi kan følge med i, hvorfra de har links, hvor der linkes til, hvad ankerteksten er, samt hvilken kategori, linket tilhører. På den måde kan vi hele tiden skabe et naturligt udgangspunkt for Linkbuildingen og en god diversitet i selve linkprofilen. Dette kan kunden let danne sig et overblik over, ud fra følgende dashboard:
Eksempel:
Som sagt er kategorifordelingen af link vigtig, hvorfor vi også har udviklet et lagkagediagram for netop dette:
Eksempel:
Tidsregistrering
Tidsregistrering er en af de vigtigste, hvis ikke det vigtigste punkt, når det kommer til et godt transparent samarbejde med kunden. Samtidig med, at kunden kan se, præcis hvad tiden er brugt på, giver det os selv et overblik over den tid, vi har at gøre med, for den enkelte kunde.
Der er 2 punkter for denne fane: ”opgaver udført” som vises i et lagkagediagram, og selve registreringsdagen og tiden, brugt på den pågældende opgave.
Eksempel:
Eksempel:
Trafik
Den sidste del af rapporteringsværktøjet dækker over trafikken til websitet, og udviklingen i denne. Der er fire diagrammer, som vi og kunden kan analysere og følge med i, fordelt på generel trafik og organisk trafik:
Generel trafik
- 30 dage, sammenlignet med de forrige 30 dage (Måneden forinden)
- 30 dage, sammenlignet med samme periode, året før.
Organisk trafik
- 30 dage, sammenlignet med de forrige 30 dage (Måneden forinden).
- 30 dage, sammenlignet med samme periode, året før.
Et eksempel på en sådan graf, ser således ud:
Ud over trafikudviklingen kan kunden også her se data om brugernes adfærd, som f.eks. sessioner, sidevisninger, sider pr. session, afvisningsprocent og nye brugere.
Det var altså i grove træk sådan, vi mener et rapporteringssystem danner rammen for et sundt forhold mellem bureau og kunde. Dermed ikke sagt, at man skal have sit eget dedikerede system. Det kan såmænd være lige så fint at trække rapporter ud manuelt fra diverse værktøjer – det vigtigste er blot, at det bliver gjort, og at du som kunde, får en status mindst én gang om måneden.
#4 din synlighed, trafik og omsætning daler
De helt ufravigelige målepinde er uden tvivl synlighed, trafik og omsætning. Disse hænger unægtelig sammen, og er uden tvivl områder, der bør gå frem, hvis SEO-arbejdet gøres ordenligt. Derfor kan tegn på tilbagegang i disse målinger, være et tegn på, at du ikke har det rigtige SEO-bureau.
Der kan naturligvis være flere årsager til et fald på disse parametre. I alle tilfælde skal der handles på det, og årsagen til faldet skal identificeres. Det kan være, der er tale om en Google penalty, hvilket vil kræve afgørende handling, for at komme tilbage på sporet igen. For én ting er sikkert. Der er altid en vej tilbage.
5# Tilstrømning af links fra uhensigtsmæssige hjemmesider og lande
Som sagt er Linkbuilding typisk en del af enhver SEO-strategi. Linkbuilding til danske .dk-domæner bør altid have en klar overvægt af indgående links fra samme ccTLD – altså .dk. Der kan sagtens være links fra generiske TLD som .com eller lignende, men disse må aldrig veje tungest på vægtskålen.
Har du ikke adgang til dine nuværende links, samt de links, dit bureau skaffer eller bygger, er der værktøjer, som du selv kan benytte for at kortlægge disse.
Ahrefs:
Ahrefs er ikke et gratis værktøj, men et værktøj der kan være af stor værdi for dig, der ønsker at grave dybere i din egen og konkurrenternes linkprofil. Ahrefs dækker blandt andet over en feature, hvor du kan se netop fra hvilke lande og domæner, dine indgående links kommer. Et sådan overblik kan se således ud:
Ovenstående er et meget naturligt udtryk for, hvordan en dansk linkprofil kan se ud. Var der i stedet en overvægt i f.eks. russiske eller polske links, kunne det tyde på, at dit bureau køber links farlige steder ude i byen eller på sider som f.eks. fiverr.com.
Et andet sted, hvor du kan kvalitetstjekke dele af dit bureaus Linkbuilding-arbejde er i Search Console. Under søgetrafik og links til dit website, kan du se og udtrække lister over disse.
Herunder følger et eksempel på et sådan overblik, hvor vi kan konstatere mindst et spam-link.
#6 Overoptimerede ankertekster
Det sjette og sidste tegn på, at du har det forkerte SEO-bureau er, at dine ankertekster stinker langt væk af, hvad du gerne vil rangere på i søgemaskinerne. Ankerteksten, som er den linkende tekst over til dit website, bør have en klar overvægt af naturlige ord. Herunder ser du en bunke af naturlige ankertekster:
Men hvad får et bureau ud af, at overoptimere ankerteksterne?
Det er sådan, at et link fungerer som en stemme på nettet og linkets ankertekst er med til at fortælle brugere og søgemaskiner, hvad sitet der linkes til, handler om. Derigennem kan man opnå en hurtigere, men dog mere usikker effekt på den lange bane, end man vil kunne med en naturlig og vedvarende ankertekstoptimering. De hurtige resultater, som ankertekstoptimering kan skabe, kan give dig, som virksomhed, troen på, at det dit bureau gør, er det rigtige. Desværre oplever vi alt for tit, at lykken med overoptimerede ankertekster er alt for kort.
Opsummering
Det er desværre sådan, at flere uetiske firmaer gennem tiden, har givet branchen et blåt øje. Disse, der blot forsøger at skabe hurtige resultater gennem metoder, der i værste fald kan fjerne kundernes websites fra søgemaskinerne, ødelægger det for bureauer, som med reelle og langsigtede metoder forsøger at opnå gode og holdbare resultater for virksomheder.
Heldigvis oplever vi, at virksomheder er blevet mere kritiske, når de skal ud og købe SEO. Vi oplever samtidig også, at vi med en god indledende dialog, hvor der lægges stor fokus på at forventningsafstemme, kan plante nogle gode grundsten for et godt samarbejde. SEO tager tid og er i højere grad blevet en investering i modsætning til AdWords annoncering, som har den egenskab at kunne skabe hurtigere resultater.
Konklusionen må være, at uanset hvordan du oplever samarbejdet med dit nuværende bureau, bør der altid være en gennemsigtighed, der gør, at det udførte arbejde altid kan fremvises. Ydermere bør du altid kunne få adgang til tidsregistrering for samarbejdsperioden, samt følge med i udviklingen for placeringer på de søgeord, i selvfølgelig har aftalt på forhånd.
Lige én sidste ting: Spørg ALTID, om bureauet fjerner links lavet i samarbejdsperioden, efter endt samarbejde.
Har du brug for at få nogle friske øjne på dit website og de muligheder du har i søgemaskinerne er du mere end velkommen til at kontakte os.