Adresseudvidelse er en af flere annonceudvidelser, der er tilgængelig, når der annonceres med Google AdWords. Har du en fysisk butik, eller er du på anden måde interesseret i at fortælle brugerne om, hvor du holder til, bør du bestemt anvende denne udvidelsesmulighed. Med Adresseudvidelse kan du få din eksakte lokation vist sammen med din annonce. Udover adressen kan brugerne også få vist afstanden fra der hvor de er, til der hvor din butik er. Brugerne kan herefter interagere direkte med udvidelsen, hvorefter klikket fører dem til Google Maps. og en direkte rutevejledning.
Der er 4 helt grundlæggende ting, som brugerne får indsigt i, når du som annoncør, anvender adresseudvidelse. Dette er:
- Adresse og afstand til butik (på mobilen)
- Kun butikkens adresse (på computer)
- En ”ring op-knap”
- Oplysninger om åbningstider, telefonnummer, billeder, anmeldelser og rutevejledning
Google henter disse oplysninger fra Google My Business. Som en af de få udvidelser, kan adresseudvidelser også knyttes til displayannoncer. På den måde kan man nå meget bredt ud ned budskaber om butikkens forskellige lokationer, og opfordre brugerne til at besøge den butik, der er tættest på.
Adresseudvidelser kan ligeledes anvendes på søgenetværket. Dette gælder for standardtekstannoncer, hvor disse vises med virksomhedens adresse og telefonnummer. Det er også her, at telefonnummeret vises med en ring op-knap på mobilen og som tal-format på desktop.
Medtager du Google partnerwebsites og søgepartnere i dine kampagner, og anvender adresseudvidelser, vil disse kunne blive vist på f.eks. Google Maps.
Herunder ses et eksempel på adresseudvidelse, som den vises i Google.