App-udvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan gøres brug af, når der annonceres med Google AdWords. App-udvidelser giver dig mulighed for at tilknytte din app til dine annoncer, gennem annonceudvidelser. Gennem denne udvidelse til kan linke direkte til din app, hvad enten det er en tablet- eller mobil-app – eller begge dele. Det er dog kun selve app-udvidelsen, der linker til Google Play eller App Store – selve annoncen linker stadig ind til dit website.
Du kan, i modsætning til flere andre udvidelser, kun vise én app sammen pr. annonce. Du kan dog sagtens oprette flere forskellige app-udvidelser, hvis du både har til Android og iOS eller blot har flere apps, du ønsker at promovere.
App-udvidelser kan bruges på flere niveauer, når vi snakker opsætning i Google AdWords. Du kan tilføje app-udvidelser for hele AdWords-kontoen, for kampagne eller annoncegruppeniveau eller endda helt ned på annonceniveau.
App-udvidelser skal ses som et supplement. Det er ikke en dedikeret annonce, der skal få brugerne til at interagere med indholdet i din app, eller få brugerne til at downloade appen. Det findes der en dedikeret kampagneopsætning til, som vil blive gennemgået senere i bogen.
Herunder kan du se et eksempel på visningen af App-udvidelse.