Infoudvidelser er en af flere annonceudvidelser, der kan anvendes i forbindelse med Google AdWords. Infoudvidelser kan bruges til flere forskellige ting. De kan fungere som oplysninger om virksomheden eller mere som dedikerede USPer (unique selling proposition) som f.eks. gratis fragt, spar 50%, Danmarks bedste udvalg osv. Det er klart som USPer, jeg vil anbefale dig at bruge dem, da dette kan være med til at øge både relevans og klikfrekvens.
Du kan både få vist dine infoudvidelser, hvis du ligge over eller under de organiske resultater, og du kan maks. få vist 4 af dem, sammen med en annonce, som vist herunder.
Du har gode muligheder for at spore effekten af de infoudvidelser, du benytter. Som med flere af de andre udvidelser, bliver du også her fodret med data omkring performance for disse, herunder eksponeringer, annonceklik hvor disse har indgået og meget mere.
Du kan tilføje infoudvidelser for bestemte annoncegrupper eller kampagner, men faktisk også for hele AdWords-kontoen generelt. Du bør gå efter et mere bredt udtryk, jo længere du bevæger dig ud i niveau – altså specifikke infoudvidelser til annoncegrupper, lidt bredere til kampagner, og bredest på konto-niveau.