Prisudvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan gøres brug af, når der annonceres med Google AdWords. Prisudvidelser kan være med til at fange brugernes interesse for din annonce, hvis du mener, du har gode, konkurrencedygtige priser. Det kan samtidig være med til at eliminere klik fra brugere, der allerede i eksponeringsfasen, finder dine produkter for dyre.
Udvidelsen fungerer til tekstannoncer på søgenetværket, hvor de kan være med til at skabe større synlighed og dermed optage mere af brugernes synsfelt. Selve placeringen for prisudvidelser foregår under selve annonceteksten, hvor brugerne kan få vist op til 8 kasser, som de kan stryge hen over, for at se flere muligheder og priser. Vælger brugerne at klikke på en prisudvidelse, kan de blive sendt direkte til den pågældende vare.
Der er en række begrænsninger og tekniske krav til denne udvidelse og desværre virker prisudvidelser ikke med DKK. Herunder finder du en liste med de tilgængelige valuta, og den pågældende valuta-kode.
Valuta-kode | Valuta/land |
ARS | Argentinske pesos |
AUD | Australske dollar |
BOB | Bolivianos |
BRL | Brasilianske real |
CAD | Canadiske dollar |
CHF | Schweizerfranc |
CLP | Chilenske pesos |
COP | Colombianske pesos |
EUR | Euro |
GBP | Britiske pund sterling |
HKD | Hongkong dollar |
INR | Indiske rupees |
JPY | Japanske yen |
MXN | Mexicanske pesos |
NZD | Newzealandske dollar |
PEN | Peruvianske soles |
PHP | Filippinske pesos |
PLN | Polske zloty |
RUB | Russiske rubler |
SEK | Svenske kroner |
SGD | Singaporeanske dollar |
USD | Amerikanske dollar |
VEF | Venezuelanske dollar |
ZAR | Sydafrikanske rand |