SMS-udvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan anvendes, når man annoncerer med Google AdWords. SMS-udvidelse er en af de nyere features i Google AdWords, når det kommer til annonceudvidelser. I forvejen er SMS en stor del af hverdagen, hvorfor det kun gør dette tiltag endnu mere genialt. For nogle kan det være en let vej til at få bragt de budskaber, man ellers vil have svært ved at bringe mund til mund eller over telefon.
Det samme gør sig ofte gældende i forbindelse med bestilling af tilbud på f.eks. SEO: er indgangsvinklet for kompliceret, for nærgående eller lignende, så undlader man typisk at sende en forespørgsel afsted. Jeg oplever ofte, at jo mindre man kræver fra start, herunder f.eks. af oplysninger i en kontaktformular, desto flere henvendelse kommer der generelt. I forbindelse med kontaktformular, kan det derfor være en fordel at give brugerne valgfrihed i de oplysninger, der indtastes.
Lidt på samme måde kan man altså sige, at SMS-udvidelser kan være den hurtige vej til kundehenvendelser – alt det kræver, er en SMS.
Herunder kan du se et eksempel på SMS-udvidelse, som den vises i Google.