Det skal siges, at META-description ikke regnes for en direkte rankingfaktor, som eksempelvis TITLE gør. META-description skal altså, ud over at tage udgangspunkt i den pågældende side, være med til at inspirere brugerne til at klikke på et givent resultat og dermed højne CTR (Click Through Rate) som ER en rankingfaktor. Derfor kan du med fordel eksperimentere med forskellige budskaber heri.
Gør ikke dine META-beskrivelser længere!
Google er kendt for at være anderledes end andre søgemaskiner på mange områder, og de afviger da heller ikke fra denne påstand, når det kommer til META-descriptions. Google måler nemlig ikke i antal tegn, men i pixel – altså bredden. Det betyder at du skal holde dig mellem noget der ligner 400-940 pixels, svarende til godt 70-156 karakterer.
Selvom Google officielt melder ud, at der er mere plads til META-descriptions, fortæller de også, at webmasters skal holde sig fra at gøre disse længere, da præsentationen og udformningen af de udvidede beskrivelser er et dynamisk tiltag. Det vil sige at længere beskrivelser udformes direkte med udgangspunkt i det indhold, der allerede er på sitet.
Ifølge Google kan disse udvidede META-descriptions blive helt op til 320 karakterer – altså over dobbelt så lang som den maksimum længde, vi kender.
Selvom Google ikke har meldt ud, om der skulle være ændringer i deres anbefalinger for udformning af META-descriptions, ser det ikke ud til, at dette er den sidste ændring, vi kommer til at se. John Muller selv siger, i forbindelse med ovenstående:
We’re always working on search, there’s not really anything specific to say there. I don’t think we ever had a limit on description meta tag content length.