De af jer læsere, som stadig benytter flow-tv, kender nok godt følgende scenarie: Man sidder og ser et godt TV-program, men pludselig, som det bliver allermest spændende, afbrydes det af TV-reklamer. TV-reklamer, som er målrettet en stor målgruppe, om som ikke nødvendigvis taler til dig som seer. Så derfor tager du telefonen frem og kaster dig over Facebooks nyhedsstrøm, Twitters mange oplevelser, Instagrams flotte billeder eller sender snaps til dine venner.
Og Facebook ved godt, at det er scenariet. Facebook lever af annonceringskroner, og der er ingen tvivl om, at mange millioner kroner på nuværende tidspunkt prioriteres til TV-annoncer fremfor til Facebook-annoncer, og medieindkøbere er traditionsbundne folk, men det kunne godt tegne sig til, at 2017 bliver året, hvor det store skridt fra de meget omkostningstunge tv-annoncer til de mere målrettede og relevante annoncer på Facebook endelig tages af de store annoncører.
En lille undersøgelse med store resultater
Og Facebook gør, hvad de kan, for at hjælpe annoncørerne på vej. For nyligt udførte Facebook nemlig et mindre eksperiment på en mindre gruppe. Og med ”mindre” menes virkelig lille. Facebook opsatte et eksperiment, hvor de monitorerede 537 brugeres adfærd under sæsonpræmieren på en unavngiven amerikansk serie. Nedenfor ser du en kurve over brug af Facebook under programmet – og ja, de store spikes er under reklamerne.
For så at sikre, at du ikke tænker, at det er et rent tilfælde, monitorerede Facebook også en lignende gruppe, som ikke så programmet. Her var den spontane begejstring for Facebook ikke tilsvarende. Se bare nedenfor.
Hvorfor nu?
Facebook har en meget vigtigt agenda, som skal bevises med dette eksperiment. Under overskriften Nye medier, nye regler; video annoncering i den mobile tidsalder vil Facebook gøre det klart, at de millioner, mediebureauerne tidligere har brugt på TV-reklamer, er spildte. Slet og ret. Agendaen er, at der findes bedre videoannonceringsprodukter nu, og dine penge er i mange tilfælde direkte spildte på TV.
Har de så ret?
Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om Facebook har ret. Men Facebook har ret i én ting: Mobile has trained people to focus, choose what’s relevant, consume what matters and move on. Mobiltelefonen har ændret vores mediebrug i en sådan grad, at de klassiske kommunikationsformer ikke længere virker. Dit budskab skal være relevant, præsenteres på dette rette tidspunkt, og fejler du, mister du straks brugerens opmærksomhed.
Og her har Facebook en fordel. Netop fordi, at du som annoncør ikke skyder med spredehagl. Her kan du målrette og med andre ord vælge, hvem du selv mener, at du er relevant overfor, og med den rette planlægning rammer du dem kun på det rigtige tidspunkt.
Har du brug for hjælp til videoannoncering, er vi hos Bondtofte & Co knivskarpe på Facebook-annoncering og certificerede i videoannoncering hos Google.