Der er mange af os, der bruger meget tid på research, når vi skal finde vores næste rejse. Det kan være, at vi har en ide om at det skal være på en strand eller i en storby, men præcis hvilken strand eller hvilken by, har vi ikke lagt os fast på. Hvad gør vi så? Vi begynder at researche der hvor vi færdes, hvilket for manges tilfælde er på Facebook eller Instagram.
Hvem har ikke set spørgsmål som ”Hvem kan anbefale et godt sted i Toscana?”, eller ”Hvor skal man spise, når man er i Berlin”. Ifølge Facebook, så har 68% af alle unge fundet idéer til deres seneste rejser på netop Facebook, og 60% har fundet det på Instagram. Facebook vil nu gøre det muligt at ramme disse, der har vist interesse for rejser, men endnu ikke har besluttet sig, og altså endnu ikke har købt rejse, flybilletter, hoteller og lignende.
Trip Consideration
Muligheden den bygger videre på, er dynamic ads for travel. De traditionelle dynamic ads giver mulighed for, at man kan lave dynamiske annoncer, baseret på sit produktkatalog.
Den nye funktion der hedder “Trip Consideration” giver annoncøren mulighed for at ramme nogen, der har vist interesse, men altså endnu ikke besluttet sig. Det giver annoncøren mulighed for at ramme de potentielle kunder, så snart de begynder at vise interesse for en destination. Det er altså ikke kun personer, der har været på ens website, men også personer der har vist en interesse på anden vis.
Det gør det lettere for annoncører, da de ikke selv skal ud og skabe denne målgruppe, men Facebook allerede har klaret det ”hårde arbejde”. Du skal blot overføre dit rejsekatalog med oplysningerne, og så opretter Facebook dynamic ads baseret på pixlen, ud fra en skabelon bliver der indsat billeder og detaljer fra dit katalog, der bedst muligt rammer den potentielle kunde. Med Trip Consideration finder Facebook med andre ord, dem der er interessante for dig.
Facebook annoncering kan være uhyre effektivt, hvis man laver de rette kampagner og annoncer, og forstår at være relevante. Lige så lidt effektive kan de være, hvis man laver annoncer og kampagner, der ikke rammer målgrupper der er interesseret. Her er muligheden for at være uhyre relevant, hvis du sælger rejser eller ophold.
Du kan læse mere om mulighederne her. Hos Bondtofte & Co. hjælper vi mange virksomheder med Facebook annoncering. Skal vi også hjælpe din? Tag kontakt på [email protected] eller på tlf. 60736060.