Hvor annoncer på for eksempel Facebook er lidt ligesom at skyde ind i skoven og håbe på, at ramme noget, er nyhedsbrevet nemlig meget målrettet. Du kan sende de helt rigtige tilbud til de helt rigtige kunder, og med et link til din webshop gennemfører købet næsten sig selv.
Et nyhedsbrev giver dig direkte adgang
Kunder, der siger ja til at modtage dit nyhedsbrev, er interesserede i at høre mere om din webshop og måske købe ved dig igen. Når de modtager din mail, er de kun ét klik fra point of sale, så hvis du målretter tilbuddene rigtigt, får du en rigtig høj konverteringsrate.
Jo tidligere du begynder at indsamle mailadresser på dine kunder, jo større reach får du. Derfor skal du helt fra starten gøre dit nyhedsbrev til en integreret del af din marketing-strategi. Når listen er stor nok, er den et uvurderligt salgsværktøj.
Dit nyhedsbrev er din kanal, som du har fuldstændig kontrol over. I modsætning til organiske placeringer, kan du ikke miste dit nyhedsbrev, og du skal ikke kæmpe om opmærksomheden. Samtidig er nyhedsbrevet din chance for at lancere nye produkter eller lave en kampagne, som rammer lige præcis den målgruppe, du går efter.
Mere data giver flere salg
En amerikansk undersøgelse har vist, at 44 % af dem, der modtog nyhedsbreve, i løbet af et år gennemførte et køb på grund af nyhedsbrevet. Det skyldes, at du med et databaseret nyhedsbrev kan levere målrettede og relevante tilbud, uden at kunderne føler sig spammet.
Derfor skal du bruge dine indsamlede mailadresser til at styrke din markedsføring og dermed øge dit salg. Der findes mange værktøjer, som kan analysere og segmentere kunderne for dig, så du kan målrette dit indhold meget præcist. Vi anbefaler Mailchimp eller Ubivox, som gør det nemt at bruge dine indsamlede data. De kan også analysere effekten af dit nyhedsbrev, så du kan følge med i, om kunderne åbner det, og hvordan de agerer. På den måde får du indtryk af, hvor du skal optimere nyhedsbrevet for at give den bedste konverteringsrate.
Sådan gør du nyhedsbrevet attraktivt
Den bedste måde at få dine kunder til at tilmelde sig nyhedsbrevet er ved at bede dem om det. Du kan for eksempel bruge en pop up-funktion som Sleeknote eller SumoMe, som dukker op, når kunden besøger din webshop. Her kan du skabe et stærkt incitament ved at give en rabatkode på 10% som belønning, hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet. Rabatten tjener sig ind mange gange, når du forvandler førstegangskøberen til en loyal kunde gennem nyhedsbrevet.
Du kan også lægge pop up-funktionen efter gennemført køb, så du fokuserer på de stærkeste leads, som er mest tilbøjelige til at købe igen.
Afhængigt af hvad du sælger, har både du og dine kunder meget forskellige behov. Hvis du er i tvivl om, hvilken type nyhedsbrev, der fungerer bedst for dig, står vi altid klar til at hjælpe.