Domæner
Google og andre søgemaskiner, har stort set altid givet en ekstra fordel til de domæner, der indeholder et søgeord. Fordelen er udelukkende baseret på det der står i domænenavnet. Ville man eksempelvis gerne rangere godt på SEO, ville det være en fordel, at eje domænet SEO.dk. Fordelen er dog ikke længere så nem at få øje på. Årsagen til at Google altid har forudfordelt domæner der var EMD (Exact Match Domains), er fordi de kan være i tvivl om, hvorvidt en bruger rent faktisk søge efter det pågældende website eller om ordet bruges i dets generiske form.
Google er de sidste par år, blevet bedre til at vurdere hvornår der rent faktisk er tale om en navigationssøgning og hvornår der er tale om en bruger, der indtaster en forespørgsel og leder efter det der konkret søges på, frem for et specifikt domænenavn.
Der er stadig en smule fordele i at have sit primære søgeord i sit domænenavn, men det er vigtigt at tage i betragtning, at fordelen kun eksisterer i dens eksakte form. Har du dermed et domænenavn der hedder lån.dk, vil det have en lille fordel, på det præcise ord, lån, men det vil ingen fordele have på eksempelvis ordet forbrugslån. Det er dermed en meget singulær taktik og det bør derfor grundigt overvejes om det ikke er smartere, at få et sigende og spændende domænenavn, der kan dække over alle de elementer, websitet omhandler. Handler ens website udelukkende om en enkelt ting, kan et EMD dog være at foretrække, grundet den lille fordel.
Som udgangspunkt, har et domænes alder intet at sige, i forhold til hvor godt det kan positioneres i søgemaskinerne. Det har i mange år, været en udbredt misforståelse, at ældre domæner per automatik rangerer bedre i søgemaskinerne – men sådan forholder det sig altså ikke.
Der skal dog gøres forskel på, om der ene og alene er tale om domænets alder eller man også inkluderer domænets historik. Hvis du har at gøre med et gammelt domæne, vil der ofte være mange og ældre indgående links til websitet, hvis dette er tilfældet, vil domænet have en betydning for dets rangering, men det skyldes ikke specifikt domænet, men derimod dets linkprofil.
Benævnelser af domænet i artikler eller andre steder på Internettet, kan også være behjælpelig til et domænes synlighed, også selvom det nævnes, uden at der linkes.
Domænehistorik har dermed noget at sige, i forhold til hvor godt et website kan rangere på det pågældende domæne, men det er ikke på baggrund af domænets alder. Der er dermed ingen magisk grænsen for, at hvis et domæne er over 10 år gammelt, så rangerer det bedre end et helt nyt domæne.
Nej – der er ingen fordele i at forudbetale sit domænenavn langt ude i fremtiden. I Danmark er det DK-Hostmaster der håndterer alle domæneregistreringer og her du betaler og bestiller domæner, medmindre du gør det igennem en tredjepart, der registrerer det for dig. Hos DK-Hostmaster kan man ligesom man kan mange andre steder, hvor man kan købe domæner, vælge at registrere domænet mange år ud i fremtiden, eksempelvis fem år, frem for den normale et års periode.
Det er en gammel myte, at en forudbetaling for ens domæne, har en gavnlig effekt på ens placeringer i søgemaskinerne. Logikken der blev brugt til at argumentere for dette, var at Google ville stole mere på et website, de også vidste eksisterede i morgen. Har et domæne en vis historik, går Google ud fra, at et domæne blot bliver ved med at fortsætte dets eksistens, ind til den dag, Googlebot ikke længere kan få adgang til domænet.
Det kan dog være en god idé at forudbetale en del år ud i fremtiden, hvis man vil være sikker på, at man bliver ved med at eje domænenavnet, men på et eller andet tidspunkt skal det fornyes, om det sker hvert år eller hvert femte år er altså udelukkende en administrativ beslutning.