Jeg skrev dengang, i artiklen her, at Google Shopping IKKE var en prissammenligningstjeneste og at EU-kommissionen dermed tog fejl. Det mener jeg stadig!
EU-Kommissionens egen undersøgelse, der indgik i EU-Kommissionens pressemeddelelse, viste, at flytter man 1. resultat til position 3 på side 1 i Google, falder den pågældende hjemmeside godt 50% i trafik. Hvad EU-kommissionen bare ikke forstod var, at der så måtte være tale om de organiske resultater og ikke de betalte annoncer, som Google Shopping er. Det kan ikke understreges nok, at disse to ikke kan sammenlignes, hverken algoritmisk eller hvad angår brugerengagement.
Nu er der så dukket nye problemer op
I tiden efter, at Google blev tildelt den massive bøde og EU-kommissionen dermed ”vandt” deres sag, er der dukket nye problemer op – problemer der kunne have været undgået – og efter min mening – ganske naturlige ”problemer” der afstedkommer, når man lovgiver om noget, man ikke ved tilstrækkeligt om. Det betyder, at der nu er efterladt et gabende hul i markedet, som stort set alle – også personer der ikke ønsker at tilgodese forbrugerne, kan benytte sig af.
Det der er sket er, at der er poppet et hav af ”falske” prissammenligningssider op, hvis eneste formål er at drage fordel af den nye lovgivning og lukrere på forbrugernes uvidenhed, for derigennem at tilrane sig en stor mængde synlighed og trafik, via netop Google shopping.
Men hvad er problemet egentlig med det?
Hvad er det, disse ”falske” prissammenligningssider gør forkert? Ifølge kritikere er problemet, at disse sider kun viser varer fra ganske få forhandlere og dermed ikke viser et fyldestgørende billede af markedets egentlig udbud – og hvad så!? Det gør Google shopping jo ikke i forvejen – det gør Kelkoo heller ikke – det gør Pricerunner heller ikke – det er der ingen der gør! Der findes ikke ét prissammenligningssite, der har det altoverskyggende og 100% objektive billede af alle markedets produkter, og hvor du kan købe dem billigst – for det er vel det, det handler om: Forbrugerne skal vide, hvor de kan gøre den bedste handel…
Man skal forstå, at prissammenligningssider ikke gør det gratis – et prissammenligningssite er i langt de fleste tilfælde en kommisionsbaseret forretningsmodel, hvor enten website-ejeren bestemmer hvem der skal fremgå heraf eller, hvor den faktiske webshop, der sælger produktet, kan betale sig fra at blive vist.
Den næste del af problemet
Del nr. 2 af problemet er dog lidt mere kritisk – men udelukkende fra et etisk perspektiv, hvis man virkelig skal finde et problem. Det er nemlig sådan, at flere bureauer, før sommerferien, er blevet kontaktet af Google, der har opfordret dem til at indgå i et såkaldt CSS-partnerskab – Som følge af dette partnerskab, skal bureauerne oprette prissammenligningssider på nettet. Belønningen er så, at deres kunder ville få en klækkelig rabat på annoncering i Google. Med kunder skal forstås virksomheder, der har indgået samarbejde med bureauerne om håndtering af deres aktiviteter med Google AdWords, eller Google Ads, som det hedder nu.
Uanset hvad, er spørgsmålet, om der er tale om et forsøg fra Googles side på, at omgås afgørelsen fra EU, eller om det rent faktisk er et forsøg på, at imødekomme EU’s opfordring om, at alle prissammenligningssider skal have ret til at blive vist i Google Shopping? Er det Google ansvar, at man ikke har været i stand til at oprette det, som kritikere forstår som ”rigtige” prissammenligningssider? Er det i virkeligheden ikke i lige så høj grad EU-kommissionens opgave at rydde ud i det, de ikke mener er ”rigtige” prissammenligningssider, eller bare som minimum at opstille en række krav til, hvad eller hvor mange sammenligninger, en sådan hjemmeside skal vise.
Hos Bondtofte & Co. har vi valgt helt at holde os fra det, og følge aktivt med på sidelinjen. Vi tror ikke på, at dette er en holdbar markedsføringsmodel, der i sidste ende gavner hverken vores kunder eller forbrugerne. Det viser sig da også at dele af aftalen i det omtalte CSS-partnerskab, allerede trukket tilbage igen.
Markedsføringsloven spiller også en rolle
Når det kommer til markedsføringsloven er der særlige regler, man som prissammenlignings-website, skal være opmærksom på. Det er naturligvis ikke okay at skrive, at man har de bedste og billigste priser, hvis udbuddet – herunder sammenligningerne – ikke er fyldestgørende. Skriver disse hjemmesider derimod, at det ikke er et fuldt ud dækkende billede af markedet, bør der efter min overbevisning ikke være et problem.
Konklusion
Vi er ikke kommet meget videre i denne sag. Google har til en vis grad valgt at imødekomme EU-kommissionen krav, men ikke til fulde. Næste skridt for Google er at – dels forsvare deres position og årsagen til, at disse utilstrækkelige prissammenligningssider nu får visninger i Google Shopping-sektionen, men også at få en meget mere klar udmelding fra EU om, hvad det egentlig er, de forventer. EU-kommissionen og diverse kritikeres opgave bliver uden tvivl at sætte sig langt mere grundigt ind i, hvad Google Shopping egentlig er – for én ting er sikkert – det er IKKE en prissammenligningstjeneste.
Hos Bondtofte & Co. følger vi sagen nøje, og holder dig opdateret. Vi står også meget gerne til rådighed for en evt. udtalelse i sagen. Vi kan kontaktes på telefon 70 50 07 26 eller via mail [email protected].