Det er ikke mere end 14 dages siden, at vi her på siden skrev om, hvordan Instagram nu introducerede muligheden for at følge hashtags generelt, frem for førhen, hvor man udelukkende fulgte brugere. Og tidligere har Instagram også opdateret deres feed, så det nu også viste brugere, Instagram ville anbefale, at man fulgte.
Nu introducerer Instagram så en ny funktion, hvor app’en selv ligger indhold i brugernes feed. Der er her tale om et afsnit, som kaldes ”Anbefalet til dig”, og det pensles også tydeligt ud, at det ikke er en del af brugerens selvskabte feed. Tidligere har man kunne finde anbefalet indhold i sektionen for udforskning, men det er første gang, at det bliver en indtrængende del af brugernes kernefeed.
Lille forandring med stor betydning
Nøjagtigt som det var tilfældet med mulighed for at følge hashtags, så virker det på overfladen som en mindre optimering, men det er i virkeligheden en større forandring for platformen. Tidligere var Instagram baseret på et kronologisk feed, som senere hen blev optimeret med en indholdsalgoritme og betalt indhold.
Med indførslen af anbefalet indhold viser Instagram, at de ønsker vækst i antallet af profiler, som brugere følger, men også at de har store planer med brugernes feed. Det er et stort skridt i forhold til optimering i levering af indhold, men det er også en kontroversiel optimering, som ikke nødvendigvis bliver taget godt i mod af alle.
I would pay a whole $0.99 for a button that lets me look at Instagram chronologically
— Mike Murphy (@mcwm) December 27, 2017
If I wanted to see recommended, I would go to the recommended page. GET OFF MY TIMELINE. THIS IS WHY I NEVER USE YOU. IM LOOKING AT YOU, @instagram!!! 🙄clear up my feed. Go back to a chronological timeline PLEASE. #overit
— LAURA (@ThtLauraPerson) December 26, 2017
Det er en naturlig reaktion fra brugere, at de ikke ser de nye optimeringer som kærkomne, og en talsperson fra Instagram har da også fortalt internetmediet TechCrunch, at featuren er ment som en anbefaling, der skal bydes til, når man har været hele sit feed igennem. Det er altså ikke hensigten at irritere.
Det anbefalede indhold er i færd med at blive rullet ud gennem Instagram og vil være tilgængeligt på både iOS og Android-apps.