Udtalelsen er kommet på baggrund af massiv brok fra mange webmastere, der klager over at deres konkurrenter er begyndt at købe links i stor stil, nu hvor Googles linkalgoritme Penguin, er blevet en fast del af algoritmen og hele processen med at straffe for dårlige links, er ændret til at blot at se bort fra de dårlige links.
Kan Google virkelig gennemskue købte links?
Udtalelsen er blevet slået stort op på Twitter og mange andre steder, for kan det virkelig passe, at Google nu fuldt ud kan gennemskue og forstå hvornår et link er købt? Selvfølgelig ikke, de bliver bedre og bedre til det, men de kan og vil aldrig kunne forstå hensigten bag alle links på Internettet.
Det handler om specifikke sites og mønstre
Gary udtaler sig faktisk meget specifikt og nævner flere specifikke medier, så som Forbes, Huffington Post, Sheknows, Entrepeneur mv. Alle meget store og kendte medier – endda på verdensplan. Alle førnævnte medier sælger forskellige former for advertorials, ligesom flere danske medier også gør det. Det er muligt at købe et link, fra eksempelvis Huffington Post, med dertilhørende backlink.
Google ved ligesom stort set hele den etablerede SEO-industri, at disse medier sælger disse og dermed publicerer en masse ikke redaktionelt indhold, som kan være meget langt, kvalitetsmæssigt, fra det indhold medierne normalt bringer.
Placeres i ”skjulte” sektioner, væk fra de rigtige læsere
Dette indhold er dog altid begravet i specifikke sektioner på websitet, hvilket betyder at det ikke bliver præsenteret for mediernes almindelige læsere, men Google kan se og vil finde dem. Det lyder jo alt sammen meget attraktivt.
Desværre gør denne praksis det også meget gennemskueligt for Google, hvad der foregår og så er det pludselig ikke så svært at fjerne værdien fra de links, der optræder i disse sektioner. Samtidig sender linksælgerne også disse lister til så mange mennesker, at det ikke kan undgås at det kommer forbi Googles næse.
Nedenstående mail er et eksempel på de mails, der hyppigt sendes rundt, bid mærke i de medier der listes:
Som det kan ses på dette Tweet, har Googles Gary Illyes modtaget samme form for mail – lad os lige med det samme slå fast, at det ikke er smart at sende linksalgslister til folk der arbejder hos Google.
Udover at deres algoritmer kan detektere denne her slags linksalg, der er camoufleret så dårligt som det er, så er det klart, at de her lister der florerer over det hele, også blot kan inputtes som særregler.
Rigtig omtale og links fra samme medier, kan stadig have fuld effekt
Får man held med at få et rigtigt link, fra den redaktionelle del af mediet, vil linket sandsynligvis overføre den fulde værdi, men anderledes vil det se ud, i de specielle sektioner, hvor alle har mulighed for at komme til.
Du kan stadig købe links med effekt
Mange har fuldstændigt overanalyseret udtalelsen fra ”Google”, det sker praktisk talt, hver gang de udtaler sig offentligt om noget, især når det kommer til links.
Faktum er bare, at der tales meget specifikt om advertorials på medier og ikke bare specifikt advertorials, men også en række helt konkrete medier, der helt åbenlyst sælger links, med det formål at påvirke søgeresultaterne, som jo i realiteten, er et brud på Googles retningslinjer.
Det har aldrig været en god idé at købe links, af sider der åbenlyst skilter med det, eller for den sags skyld at købe links på websites der indgår i lister, der sendes rundt i diverse masseproducerede mails, forumtråde, skype beskeder og meget mere.
Skal man købe links med det formål at forøge placeringerne i søgeresultaterne, skal det gøres lidt under radaren, sådan har det altid og sådan vil det altid være.