Google har øget indsatsen mod websider, der bruger såkaldt spammy markup og misbruger forskellige markup-værktøjer til at fremhæve firmaet i søgninger.
Det seneste trick er at bruge muligheden for at lave events til at give større rige udrag (rich snippets) end normalt og tiltrække ekstra opmærksomhed et websted i søgeresultaterne, selv om der reelt ikke er tale om en event.
Google vil straffe synderne
”At bruge Event Markup til at beskrive noget, der ikke er en begivenhed, giver en dårlig brugeroplevelse ved at udløse et rigt resultat som noget, der vil ske på et bestemt tidspunkt, selv om der reelt ikke er tale om en særskilt begivenhed, ” skriver Google i et indlæg om praksissen.
Google er opmærksom på misbruget af funktionen, som særligt benyttes i aktører i kuponbranchen. Hvis Googles algoritmer mistænker misbrug, bliver websiden undersøgt og kan blive indstillet til en såkaldt ’manual action’, der dækker over, at en ansat hos Google tager stilling til overtrædelsens karakter og giver en straf.
Straffen kan strække sig fra en advarsel, over nedgradering af websiden, fjernelse fra søgeresultaterne og i sidste ende at hele sitets strukturerede data markup ikke længere vil blive benyttet i søgeresultaterne.
Markup-spam er et stigende problem
Schema markup er web 3.0 semantisk web, og struktureret markup giver en række muligheder for at lave rige uddrag (rich snippets) i søgeresultaterne. Og det er der nogen der misbruger. Misbruget kaldes også ’rich snippet spam’.
Google har udvidet indsatsen mod misbruget af værktøjerne og har hævet barren for, hvilke websider der kan få lov til at vise rige uddrag, når de dukker op i søheresultater. For nylig fjernede Google 15 procent, af de rige uddrag, der hidtil var blevet vist.
Google har også slået ned på sider, der benyttede metoderne og har sendt ny meddelelser til webmastere i forbindelse med ’manual actions’ mod deres websteder. Beskeden lyder:
Spammy structured markup
Markup on some pages on this site appears to use techniques such as marking up content that is invisible to users, marking up irrelevant or misleading content, and/or other manipulative behavior that violates Google’s Rich Snippet Quality guidelines.
“Spammy struktureret markup. Markup på nogle sider på dette site ser ud til at benytte teknikker som at lave markup på indhold, der er usynligt for brugerne, lave markup på irrelevant eller misvisende indhold og/eller anden manipulerende adfærd, der bryder Googles Rich Snippet Quality guidelines.”