Hos Bondtofte & Co glæder vi os i disse dage. Det gør vi, fordi LinkedIn er kommet med deres største ændring i meget lang tid.
Endelig introducerer CV-giganten fra Californien målretningsværktøjer til deres annoncer, som står mål med de muligheder, vi kender fra Facebook-annoncering og AdWords.
Helt specifikt kommer LinkedIn nu med et produkt, de kalder ’Matched Audiences’. Matched Audiences favner over funktioner, vi kender fra andre sociale medier og annonceringsplatforme, men er naturligvis tilsnittet til LinkedIns univers og annoncørernes målsætninger. Vi gennemgår kort mulighederne herunder.
LinkedIn Retargeting
Det er lige nøjagtig, som du tænker. LinkedIn har endelig lært fra Facebook og Google, og nu har annoncører altså mulighed for vise annoncer målrettet de brugere, der har besøgt et specifikt website. Website Retargeting, som LinkedIn vælger at kalde det, baserer sig teknisk på nogenlunde samme opskrift som for eksempel Facebook Retargeting.
Du indsætter et script på dit site, som monitorerer dine besøgende og samler disse i en målgruppe. Efterfølgende har du mulighed for at inddele de besøgende, målrette budskaber og konvertere brugere på baggrund af relevant kommunikation. Det er simpelt, og det er genialt.
Contact Retargeting
På Facebook kan lave Custom Audiences baseret på eksempelvis sign-ups fra dit nyhedsbrev eller dit kundekartotek. Denne funktion har LinkedIn ladet sig inspirere af, og med LinkedIn Contact Retargeting kan du ligeledes arbejde aktivt med dine leads og signups og skabe målgrupper, som er afgrænsede og mere klar til at konvertere.
Igen er features simple og velkendte, men her uploader du din mailliste, kundefil eller lignende til LinkedIn, hvorefter de skaber en målgruppe, som du så kan målrette mod.
Account Targeting – se, dét er smart
Account Targeting er en af de features, hvor LinkedIn formår at vende deres data til en kæmpe styrke. Her arbejder man nemlig med at målrette mod organisationer eller virksomheder. Tidligere har det været muligt at målrette mod enkelte organisationer og myndigheder, men med LinkedIns Account-based-marketing – som de opfindsomt vælger at kalde ABM – kan du nu målrette mod medarbejdere i mere end otte millioner virksomheder på LinkedIn. Det hele tager udgangspunkt i LinkedIns egne data. Det varsles desuden, at der kan målrettes direkte mod beslutningstagere – og så er det, at LinkedIn annoncering for alvor bliver spændende. Der er blot den hæmsko, at man på nuværende tidspunkt kun kan gøre dette gennem LinkedIns salgsfolk.
Skal du have hjælp til at opnå succes med LinkedIn-annoncering, så kontakt os på [email protected] eller på tlf. 60736060.
https://www.youtube.com/watch?v=A5vSZoncQdc