Google ryster igen posen, når det kommer til brug eller ikke brug af https. Det er nu med endnu en fordel til dem, der gør brug en den krypterede forbindelse. I nat dansk tid sendte Google en mail ud til alle websiteejere om, at brugere, der benytter Google Chrome som browser, vil få vist advarslen ”ikke sikker” når de befinder sig på en formularside, på et website, der ikke gør brug af https. Dette tiltag fra Google træder allerede i kraft fra 1. oktober og vil ikke kun gøre sig gældende for formularsider – Google udtaler også, at brugere, der benytter inkognitotilstand, vil få vist hele websitet som værende ”usikkert”. Med tiden vil Google også implementere advarslen ”ikke sikker” på alle sider, der ikke benytter https – også selvom brugerne ikke browser i inkognitotilstand.
Hvad betyder det for dig?
Der er ingen tvivl om, at dette ikke er den sidste ændring der tilgodeser https-brugeren. Dette er en blot endnu et led i Googles langsigtede plan om, at få alle sider til at overgå til https. Det betyder samtidig også, at vi igen må tillægge https mere SEO-værdi og måske tilføje den som en af de over 200 rankingfaktorer. Dette betyder altså at du potentielt set går glip af bedre placeringer i Google ved ikke at gøre brug af https.
Hvad skal du gøre?
Hvis du vil undgå at brugerne møder advarslen ”ikke sikker”, når de besøger dit website, skal du sørge for at alle sider, der håndterer brugerinputdata, leveres med https. Anbefalingen her fra er dog, at du omlægger hele sitet til https. Vi ved at Google overfører fuld værdig til disse redirects, og har endnu ikke oplevet fald i placeringer hos de websites, vi har hjulpet med opgaven.
Så står du overfor en migration til https, skal du være velkommen til at tage os med på råd. Vi vil ligeledes anbefale dig at læse Googles guide om migration til https her.