Annonceudvidelser
Undersidelinks er en af flere annonceudvidelser i Google AdWords. Undersidelinks er en af de hyppigst anvendte udvidelser. Denne funktion gavner på flere områder, som alle gerne skulle ende ud i en høje klikrate (CTR). Med dette format kan du nemlig tilføje flere links til dine annoncer, som vil blive vist under selve annonceteksten. Disse links kan føre brugerne andre steder hen på sitet, og giver derfor brugerne flere valgmuligheder.
Hvis du f.eks. ejer et website, der har til formål at få brugerne til at kontakte dig, så kunne du passende tilføje et undersidelink der fører brugerne direkte ind til din kontaktside. Det samme kunne man gøre med åbningstider eller anden information. Altså som et supplement til hovedannoncen, som vist herunder.
Undersidelinks kan vises i forskelligt antal – på desktop og tablet kan der vises flere (op til 6 udvidelser) end der kan på mobil, hvor der kan maks. kan vises 4. Disse undersidelinks vises ofte med en beskrivende tekst, du selv har angivet, hvis du har angivet en altså – dette er nemlig ikke et krav.
En anden god årsag til at bruge undersidelinks er, at det giver en masse yderligere data om brugernes adfærd. Du kan se præcis hvilke undersidelinks brugerne har klikket på, og hvor mange gange disse er blevet vist sammen med dine annoncer. Brug den data i dit optimeringsarbejde, tilføj nye undersidelinks og rediger dine beskrivelser for dem.
Udvidelser med websiteinfo er en af flere annocneudvidelser, der kan anvendes, når du annoncerer med Google AdWords. Udvidelser med websiteinfo fremkommer sammen med din annonce i overskrifter. Denne udvidelse har til formål at fremhæve særlige egenskaber ved dine produkter eller de services, du tilbyder, som vist i eksemplet herunder.
Det er dog ikke alle, der kan have gavn af udvidelser med websiteinfo, da der er en række forudbestemte overskrifter, AdWords har sat tilgængelig. Disse er:
- Faciliteter
- Brands
- Kurser
- Uddannelser
- Destinationer
- Udvalgte hoteller
- Forsikringsdækning
- Nabolag
- Servicekatalog
- Udsendelser
- Stilarter
- Typer
Udvidelser med websiteinfo er netop blevet tilgængelig på dansk, og er derudover tilgængelig på følgende sprog:
- Dansk
- Engelsk
- Fransk
- Hollandsk
- Italiensk
- Japansk
- Polsk
- Portugisisk
- Russisk
- Spansk
- Svensk
- Tysk
Du kan få vist op til 2 overskrifter ad gangen og det er som altid AdWords, der afgør, hvilke kombinationer der er de bedste. Derfor giver det god mening at tilføje så mange overskrifter som muligt.
Som med flere af de andre udvidelser, kan udvidelse med websiteinfo være med til at forbedre din klikfrekvens, da brugerne får en meget bedre ide om, hvad din virksomhed tilbyder.
SMS-udvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan anvendes, når man annoncerer med Google AdWords. SMS-udvidelse er en af de nyere features i Google AdWords, når det kommer til annonceudvidelser. I forvejen er SMS en stor del af hverdagen, hvorfor det kun gør dette tiltag endnu mere genialt. For nogle kan det være en let vej til at få bragt de budskaber, man ellers vil have svært ved at bringe mund til mund eller over telefon.
Det samme gør sig ofte gældende i forbindelse med bestilling af tilbud på f.eks. SEO: er indgangsvinklet for kompliceret, for nærgående eller lignende, så undlader man typisk at sende en forespørgsel afsted. Jeg oplever ofte, at jo mindre man kræver fra start, herunder f.eks. af oplysninger i en kontaktformular, desto flere henvendelse kommer der generelt. I forbindelse med kontaktformular, kan det derfor være en fordel at give brugerne valgfrihed i de oplysninger, der indtastes.
Lidt på samme måde kan man altså sige, at SMS-udvidelser kan være den hurtige vej til kundehenvendelser – alt det kræver, er en SMS.
Herunder kan du se et eksempel på SMS-udvidelse, som den vises i Google.
Prisudvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan gøres brug af, når der annonceres med Google AdWords. Prisudvidelser kan være med til at fange brugernes interesse for din annonce, hvis du mener, du har gode, konkurrencedygtige priser. Det kan samtidig være med til at eliminere klik fra brugere, der allerede i eksponeringsfasen, finder dine produkter for dyre.
Udvidelsen fungerer til tekstannoncer på søgenetværket, hvor de kan være med til at skabe større synlighed og dermed optage mere af brugernes synsfelt. Selve placeringen for prisudvidelser foregår under selve annonceteksten, hvor brugerne kan få vist op til 8 kasser, som de kan stryge hen over, for at se flere muligheder og priser. Vælger brugerne at klikke på en prisudvidelse, kan de blive sendt direkte til den pågældende vare.
Der er en række begrænsninger og tekniske krav til denne udvidelse og desværre virker prisudvidelser ikke med DKK. Herunder finder du en liste med de tilgængelige valuta, og den pågældende valuta-kode.
Valuta-kode | Valuta/land |
ARS | Argentinske pesos |
AUD | Australske dollar |
BOB | Bolivianos |
BRL | Brasilianske real |
CAD | Canadiske dollar |
CHF | Schweizerfranc |
CLP | Chilenske pesos |
COP | Colombianske pesos |
EUR | Euro |
GBP | Britiske pund sterling |
HKD | Hongkong dollar |
INR | Indiske rupees |
JPY | Japanske yen |
MXN | Mexicanske pesos |
NZD | Newzealandske dollar |
PEN | Peruvianske soles |
PHP | Filippinske pesos |
PLN | Polske zloty |
RUB | Russiske rubler |
SEK | Svenske kroner |
SGD | Singaporeanske dollar |
USD | Amerikanske dollar |
VEF | Venezuelanske dollar |
ZAR | Sydafrikanske rand |
Opkaldsudvidelse er én af flere annonceudvidelser, der er tilgængelig ved annoncering med Google AdWords. Med opkaldsudvidelse kan du tilføje dit telefonnummer direkte til din annonce, og dermed kan brugerne ringe dig op direkte her fra. Det er en intelligent måde at udvide sit konverteringspotentiale på, hvis man har en virksomhed, hvor telefonisk henvendelse er lig med konvertering – Du kan nemlig tælle opkald som konverteringer ved blot at slå opkaldsrapportering til på din konto.
Opkaldsrapportering er kun tilgængeligt på Søgenetværket og bruger Google-viderestillingsnumre til at give dig detaljerede konverteringsoplysninger. Derudover kan opkaldsudvidelsen være med til at yde en ekstra service til brugere, der har brug for at komme i kontakt med din virksomhed. Dog er du nødt til at overveje, om du har de fornødne resurser til at håndtere disse opkald.
Opkaldsudvidelse fungerer sådan, at enten dit telefonnummer eller en klikbar ring-knap vises sammen med din annonce – derudover kan brugerne vælge at gå til dit website, som de på normal vis altid kan med search annoncer. Opkaldsudvidelsen kan vises hele døgnet eller du kan vælge at få den vist inden for dine åbnings- eller telefontider. Du betaler, når en bruger klikker på dit telefonnummer, hvilket svarer til et helt normalt annonceklik, hvor prisen er den samme som et overskriftklik.
Herunder kan du se et ekempel på en annonce der anvender opkaldsudvidelse.
Infoudvidelser er en af flere annonceudvidelser, der kan anvendes i forbindelse med Google AdWords. Infoudvidelser kan bruges til flere forskellige ting. De kan fungere som oplysninger om virksomheden eller mere som dedikerede USPer (unique selling proposition) som f.eks. gratis fragt, spar 50%, Danmarks bedste udvalg osv. Det er klart som USPer, jeg vil anbefale dig at bruge dem, da dette kan være med til at øge både relevans og klikfrekvens.
Du kan både få vist dine infoudvidelser, hvis du ligge over eller under de organiske resultater, og du kan maks. få vist 4 af dem, sammen med en annonce, som vist herunder.
Du har gode muligheder for at spore effekten af de infoudvidelser, du benytter. Som med flere af de andre udvidelser, bliver du også her fodret med data omkring performance for disse, herunder eksponeringer, annonceklik hvor disse har indgået og meget mere.
Du kan tilføje infoudvidelser for bestemte annoncegrupper eller kampagner, men faktisk også for hele AdWords-kontoen generelt. Du bør gå efter et mere bredt udtryk, jo længere du bevæger dig ud i niveau – altså specifikke infoudvidelser til annoncegrupper, lidt bredere til kampagner, og bredest på konto-niveau.
App-udvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan gøres brug af, når der annonceres med Google AdWords. App-udvidelser giver dig mulighed for at tilknytte din app til dine annoncer, gennem annonceudvidelser. Gennem denne udvidelse til kan linke direkte til din app, hvad enten det er en tablet- eller mobil-app – eller begge dele. Det er dog kun selve app-udvidelsen, der linker til Google Play eller App Store – selve annoncen linker stadig ind til dit website.
Du kan, i modsætning til flere andre udvidelser, kun vise én app sammen pr. annonce. Du kan dog sagtens oprette flere forskellige app-udvidelser, hvis du både har til Android og iOS eller blot har flere apps, du ønsker at promovere.
App-udvidelser kan bruges på flere niveauer, når vi snakker opsætning i Google AdWords. Du kan tilføje app-udvidelser for hele AdWords-kontoen, for kampagne eller annoncegruppeniveau eller endda helt ned på annonceniveau.
App-udvidelser skal ses som et supplement. Det er ikke en dedikeret annonce, der skal få brugerne til at interagere med indholdet i din app, eller få brugerne til at downloade appen. Det findes der en dedikeret kampagneopsætning til, som vil blive gennemgået senere i bogen.
Herunder kan du se et eksempel på visningen af App-udvidelse.
Anmeldesesudvidelse er en af flere annonceudvidelser, der kan gøres brug af, når der annonceres med Google AdWords. Anmeldelsesudvidelser må ikke forveksles med ratings, eller stjernebedømmelser i AdWords annoncerne. Anmeldelsesudvidelser er citater, der vises sammen med din annonce. Denne udvidelse tilføjes i ren tekst med en linje under annonceteksten. Den eller de anmeldelser, du tilføjer kan enten være præcise citater eller omskrevne gengivelser af kundernes vurdering og du kan med fordel bruge denne udvidelse til, at få hele annoncen til at fylde mere og dermed være den, der ender med det værdifulde klik.
Flere annoncører bruger allerede anmeldelser i selve annonceteksten – med anmeldelsesudvidelser, kan du flytte dette ned, og dermed stadig have det med, samtidig med at du bruger den vigtige annonceplads til andre udslagsgivende informationer om din virksomhed. Du skal dog vide, at annonceudvidelsen med anmeldelse ikke vises, hver gang din annonce gør. Som med de fleste andre udvidelser er det relevans, bud, plads mm. Der bestemmer, om den vises.
Bemærk at: Anmeldelsesudvidelsen skal linke til tredjepartskildens website, hvor anmeldelsen fremgår og må ikke linke til annoncerøns website.
Desværre kan du ikke få dette udvidelsesformat vist på mobile enheder. Anmeldelsesudvidelser vises nemlig kun på computer og kun på Google søgenetværket. Det betyder altså at de ikke bliver vist på hverken mobil eller tablet, eller sammen med annoncer på Displaynetværket.
En anden ærgerlig ting er, at denne udvidelse endnu ikke understøttes på dansk, men kun på følgende sprog:
- Engelsk
- Tysk
- Fransk
- Spansk
- Portugisisk
- Japansk
- Hollandsk
- Italiensk
Husk at: Det er dit ansvar at sikre, at du har tilladelse til at bruge en tredjepartsanmeldelse i dine annoncer. Hvis du er udgiver og bekymret for, om dit indhold kan blive brugt uden dit samtykke, kan du udfylde en formular, hvorefter indholdet bliver fjernet i løbet af én til to hverdage.
Ydermere bør du altid sørge for at de anmeldelser, du ønsker at referere til, ikke er mere end et år gamle, ikke er fra enkeltpersoner, og ikke gør overdrevent brug af virksomhedens navn. Der er med andre ord en del politiker, der bør overholdes og gennemlæses grundigt, førend anmeldelsesudvidelser anvendes.
Adresseudvidelse er en af flere annonceudvidelser, der er tilgængelig, når der annonceres med Google AdWords. Har du en fysisk butik, eller er du på anden måde interesseret i at fortælle brugerne om, hvor du holder til, bør du bestemt anvende denne udvidelsesmulighed. Med Adresseudvidelse kan du få din eksakte lokation vist sammen med din annonce. Udover adressen kan brugerne også få vist afstanden fra der hvor de er, til der hvor din butik er. Brugerne kan herefter interagere direkte med udvidelsen, hvorefter klikket fører dem til Google Maps. og en direkte rutevejledning.
Der er 4 helt grundlæggende ting, som brugerne får indsigt i, når du som annoncør, anvender adresseudvidelse. Dette er:
- Adresse og afstand til butik (på mobilen)
- Kun butikkens adresse (på computer)
- En ”ring op-knap”
- Oplysninger om åbningstider, telefonnummer, billeder, anmeldelser og rutevejledning
Google henter disse oplysninger fra Google My Business. Som en af de få udvidelser, kan adresseudvidelser også knyttes til displayannoncer. På den måde kan man nå meget bredt ud ned budskaber om butikkens forskellige lokationer, og opfordre brugerne til at besøge den butik, der er tættest på.
Adresseudvidelser kan ligeledes anvendes på søgenetværket. Dette gælder for standardtekstannoncer, hvor disse vises med virksomhedens adresse og telefonnummer. Det er også her, at telefonnummeret vises med en ring op-knap på mobilen og som tal-format på desktop.
Medtager du Google partnerwebsites og søgepartnere i dine kampagner, og anvender adresseudvidelser, vil disse kunne blive vist på f.eks. Google Maps.
Herunder ses et eksempel på adresseudvidelse, som den vises i Google.